23948sdkhjf

Lokal entreprenør bygger campus i Holstebro

Entreprenørfirmaet Jens Jensen A/S skal opføre Dansk Talentakademis campus i Holstebro
Det bliver lokale kræfter, som opfører Dansk Talentakademis nye campus i Holstebro. Entreprenørfirmaet Jens Jensen A/S har vundet kontrakten på opførelsen af det kommende byggeri til 40 mio. kroner. Og det vækker selvsagt glæde i entreprenørvirksomheden.

”Der er flere grunde til, vi er glade for ordren. For os er det et prestigebyggeri, og så er det dejligt, at det er et lokalt byggeri i vores hjemby, Holstebro”, siger Jan Bodilsen, der er en af direktørerne ved Jens Jensen A/S, i en pressemeddelelse.

Opføres i tre etager
Dansk Talentakademi Campus skal opføres syd for Storåen ved Sønderboulevard i Holstebro, byggeriet, der i daglig tale vil hedde DTA Campus, opføres med midler bevilget af Færchfonden og Realdania, som hver giver 20 mio. kroner til byggeriet.

Byggeriet, der er tegnet af Cubo Arkitekter, opføres i tre etager, og det færdige campus rummer 29 kollegieværelser til eleverne på Dansk Talentakademi. Der bliver også en række fælleslokaler, som skal anvendes til undervisning og til aktiviteter, der kan bringe de talentakademiets fem undervisningslinjer sammen via projekter, workshops og elevinitiativer.

Stå klar i 2018

Hos Realdania fremhæver projektchef Lars Autrup samspillet mellem det nye campus og byen, der vil kunne bidrage til byens liv.

"Vi ser frem til den kommende proces, hvor ideerne og stregerne på papir, skal realiseres. Når campus står færdigt, er visionen, at det skal være med til at skabe synergi mellem byen og de mange unge kreative mennesker på stedet. Projektet vil styrke talentakademiet og Holstebro som uddannelsesby, og samtidig håber vi på, at det bidrager til et mere aktivt byliv i området", siger Lars Autrup.

Efter planen starter byggeriet af DTA Campus i slutningen af i år, og bygningen forventes at stå klar til indflytning i starten af 2018.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187