23948sdkhjf

Flere kvinder indtager byggeriets top

Landets største entreprenørvirksomheder har nu flere kvinder i bestyrelsen end gennemsnittet af dansk erhvervsliv
Andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i toppen af den danske byggebranche stiger. Det viser en opgørelse, som Licitationen – Byggeriets Dagblad har foretaget. 19 procent af bestyrelsesmedlemmerne i landets 15 største entreprenørvirksomheder er i dag kvinder mod 11 procent for fem år siden.

Det svarer til en stigning på 75 procent, og dermed ligger de store entreprenørvirksomheder nu over normalen hos landets 1.200 største virksomheder, som i gennemsnit har en andel på 15 procent kvinder i ledelsen, ifølge Erhvervsstyrelsens undersøgelse fra februar sidste år.

Foretrækker kvinder ved lighed
Så stor er andelen af kvinder i ...

• Beskæftigelse: 70 %
• Regionerne: 80 %
• Kommunerne: 76 %
• Staten: 47 %
• Den private sektor: 38 %
• Folketinget: 37 %
• Kommunernes byråd: 30 %
• De 1.200 største danske virksomheders bestyrelser: 15 %
• Bestyrelsen i børsnoterede selskaber valgt ved generalforsamling: 11 %
• Forsvaret: 14 %
• Politiet: 14 % – heraf 4 % i ledelsen

(Kilder: Beskæftigelsesministeriet, Erhvervsstyrelsen, Danmarks Statistik, Folketinget, Forsvarsministeriet, Dansk Politi)


En af de virksomheder, som har oprustet på andelen af kvinder i bestyrelsen, er MT Højgaard. I 2011 bestod bestyrelsen af 10 medlemmer, hvoraf kun den medarbejdervalgte Irene Chabior var kvinde. I dag er fire af ni bestyrelsesmedlemmer kvinder, hvilket giver MT Højgaard en af branchens højeste andele af kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

Det er ikke helt tilfældigt, siger Søren Bjerre-Nielsen, der har været bestyrelsesformand i MT Højgaard siden april 2013.

”Da jeg tiltrådte, var der to kvinder blandt de tre medarbejdervalgte, men ingen blandt de aktionærvalgte. Vi satte på grund af krav herom et måltal på 33 procent og har i forbindelse med rekruttering til bestyrelsen været opmærksom på dette. Vi vælger først og fremmest efter kompetence og profil, men er to kandidater lige gode, har kvinden en præference, så længe vi ikke har opfyldt vores måltal.”

Koncernejerskab spænder ben

I den modsatte ende ligger Bravida Danmark, der har syv bestyrelsesmedlemmer, som alle er mænd. Bravida Danmark er nemlig forpligtet til at reservere pladser i bestyrelsen til blandt andre moderselskabets koncerndirektør og lederen af den koncernjuridiske afdeling samt den administrerende direktør for Bravida Danmark, som i øjeblikket alle er mænd.

”Vi har helt klart en målsætning om, at vi gerne vil have kvinder ind på både ledende poster og i bestyrelsen her hos Bravida Danmark. Vi har bare ikke den helt store indflydelse på sammensætningen af bestyrelsen ud over de to medarbejdervalgte medlemmer. De er så lige nu mænd, og det skal måske ses i lyset af, at 93 procent af alle ansatte i Bravida er mænd,” siger kommunikationschef Morten Reedtz Kjellev og tilføjer, at Bravida-koncernen har en kvindelig formand i form af Monica Caneman.

Samme melding kommer fra Hoffmann, som er en afdeling i den norske Veidekke-koncern. Her er fire af seks bestyrelsesposter på forhånd uddelt efter status i koncernen, mens de to sidste pladser tildeles medarbejdere i Hoffmann efter et valg i virksomheden.

Ifølge adm. direktør Torben Bjørk Nielsen beskæftiger Hoffmann i dag omkring 550 ansatte, hvoraf 30 er kvinder. Han mener derfor ikke, det er unaturligt, at de to nuværende medarbejderrepræsentanter er mænd, selv om han personligt gerne så flere kvinder både i bestyrelsen og branchen generelt.

”Jeg synes, vi har set en tendens til, at lidt flere kvinder søger mod uddannelser, som kan være relevante for os. Og det vil kun være positivt, for vi sætter meget stor pris på de kvinder, vi har ansat her i Hoffmann, og vi vil meget gerne ansætte endnu flere,” siger han og tilføjer, at Veidekke-koncernen i øjeblikket har ni bestyrelsesmedlemmer, hvoraf tre er kvinder.

Måltal frem for kvoter

Torben Bjørk Nielsen forstår godt, at politikerne forsøger at ændre ved den kønsmæssige sammensætning i landets bestyrelser ved at indføre måltal. Men han mener ikke, at kvoter vil have den tilsigtede virkning et sted som byggebranchen, hvor andelen af kvinder generelt er meget lav.

Den holdninger deler Hoffmann-direktøren med Agnete Raaschou-Nielsen, der har haft bestyrelsesarbejde som sin fuldtidsbeskæftigelse siden 2011. Hun sidder blandt andet i bestyrelsen hos Schouw & Co., Solar og Novozymes, ligesom hun er formand for bestyrelsen i Brødrene Hartmann samt i Arkil, hvilket gør hende til den eneste kvindelige bestyrelsesformand på Licitationens oversigt.

Agnete Raaschou-Nielsen mener, at måltallene er med til at skabe opmærksomhed og debat, men synes ikke, at virksomhederne skal underlægges tvang i form af kvoter.

”Jeg synes selv, at den regulering vi har i dag, er god. Den er baseret på, at virksomhederne selv sætter måltal efter egne ambitioner og den branche, virksomheden befinder sig i. I bygge- og anlægssektoren er det for eksempel helt okay at sige, at man ikke skal have mindst 40 procent kvinder i bestyrelserne, fordi der ikke er så mange kvinder med branche- og ledelseserfaring at gå efter.”

Læs også: " Arkil-formand: En lykkelig udvikling ".

Læs også: " Formænd: Ingen kønsforskel i bestyrelserne ".

Fakta: Det siger loven


Det er måltallene, som er det vigtigste i den danske lovgivning om den kønsmæssige sammensætning i virksomhedernes bestyrelse. Det fremgår af den opdaterede vejledning for ”Måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom”, som Erhvervsstyrelsen i marts udsendte som et supplement til den lov, der trådte i kraft 1. marts 2013.
I vejledningen præciseres det, at alle virksomheder skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan og en politik for at øge andelen af dette køn på ledelsesniveau i virksomheden. Virksomheder, som undlader at gøre dette, risikerer en bødestraf.
Til gengæld er der ingen sanktioner, hvis virksomhederne ikke lever op til egne måltal, ligesom der ikke er krav om, at indfriede måltal erstattes af nye.
Siden lovens indførelse for godt tre år siden er den samlede andel af kvinder på topledelsesniveau i danske virksomheder steget med cirka 1 procent. 14 procent af virksomhederne har endnu ikke opstillet måltal for andelen af kvinder i bestyrelserne.
Danmarks Statistik gennemførte sidste år en rundspørge blandt danskerne. Her svarede 68 procent, at de ikke ønskede kvoter for, hvor mange kvinder der skal være i private virksomheders bestyrelser. Det var særligt mændene (74 procent), som var imod, mens ”kun” 61 procent af kvinderne var imod idéen.
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.14