Regeringen skulle efter påske være klar med en prioritering af, hvilke statslige bygge- og anlægsprojekter, der skal udskydes eller helt spares væk.
Men ifølge Finansministeriet er der endnu ikke sat en dato på, hvornår regeringen vil melde noget ud.
Det var under finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) præsentation af både Økonomisk Redegørelse og regeringens kasseeftersyn af dansk økonomi tilbage i august sidste år, at det stod klart, at de samlede udgifter til igangværende og planlagte bygge- og anlægsprojekter skal skæres med fire mia. kroner i 2017 og op til to mia. kroner i 2018.