REGION HOVEDSTADEN
GLADSAXE
UdearealerI Gladsaxe Kommunes budget for 2016 er der reserveret 1.724.000 kroner til udearealer på dagtilbudsområdet. Bevillingen anvendes til vedligeholdelse og kvalitetsløft af legepladsfunktioner samt til fornyelse af hegn og belægning.
Ejendomscentret har i samråd med Børne- og Kulturforvaltningen udarbejdet program og disponering af budgettet, og det udarbejdede program for 2016 omfatter blandt andet etablering af nye og udfordrende klatrestativer i institutionerne Bakken i Bagsværd og Solvognen i Søborg, nyindretning med ny sandkasse, nyt gyngestativ og rutsjebane samt etablering af kuperet terræn i Humlebien i Søborg og legeplads til vuggestuebørnene i Stengårdsparken i Søborg.