23948sdkhjf

Refshaleøen kan blive ny spirekasse for grøn byudvikling

Vinderprojekt i klimakonkurrence foreslår en løsning hvor Refshaleøen i København bliver revitaliseret
I et ugelangt Vinterakademi om såkaldt cirkulær økonomi dystede 41 studerende og nyuddannede for nylig indenfor byggeri og byudvikling i tværfaglige grupper om at inspirere byggebranchen til at gå nye veje og inddrage bæredygtige løsninger i renovering og transformation af bygninger og byområder.

Vinderprojektet var et inspirerende eksempel på, hvordan man kan udvikle og give plads til grønne byrum, inddrage genanvendelige byggematerialer og udnytte de eksisterende bygninger for at forbedre miljøet og skabe bæredygtig byudvikling.

Opgaven bestod i at komme med forslag til, hvordan der kan pustes nyt liv i en gammel kedelsmedje på Refshaleøen i København. Vinderne gik endnu videre ved at tænke hele området ind i løsningen og fremlagde en tidslinje for, hvordan udviklingen gradvis kunne ske gennem de kommende otte til ti år.

”Det er et meget inspirerende projekt, de unge har lavet, og det viser værdien i at tænke på tværs af faglighed og rundt om alle aspekter af byfornyelse. Det er sådan, vi kommer til at forny branchen. Nye løsninger kræver mindre kassetænkning og modet til at lære af hinanden”, siger Vibeke Grupe Larsen, der er bæredygtighedschef i entreprenørfirmaet NCC, i en pressemeddelelse.

Ifølge Vibeke Grupe Larsen er Vinterakademiet et initiativ, der nok er lille i skala, men visionært i sit perspektiv.

Nyt bæredygtigt frirum

Det utraditionelle initiativ har da også båret frugt i form af innovative løsninger.

Vinderne af Vinterakademiet har udviklet et koncept, hvor den gamle smedje får en ny funktion, så den i samspil med omgivelser og mennesker kan skabe et socialt og bæredygtigt frirum, hvor man både kan leve, lege og arbejde.

Ud over vinderteamet bidrog de andre grupper med spændende bud, hvor fokus ligeledes var på at indtænke genbrug af byggematerialer, brug af flytbare bygningmoduler og inddragelse af borgerne i bygnings- og byudviklingsprocesserne.

”Det afgørende for at løse klimaudfordringen er, at vi får de studerende og unge professionelle i byggeriet i spil. De har ofte en større åbenhed for at tænke nyt og ud af boksen, noget der er brug for i en kompleks branche som byggeriet, der har en stor udfordring foran sig i at omstille til en mere grøn og bæredygtig produktion og praksis. Vinterakademiets deltagere bragte både en stor gejst og en høj faglighed med ind i projektet. Det var fantastisk inspirerende at opleve,” siger Synnøve Kjærland fra tænketanken Concito om deltagerne på Vinterakademiet.

Bag Vinterakademiet står Concito, NCC og Center for Bygningsbevaring, og projektet er støttet af Grundejernes Investeringsfond (GI).Kåringen fandt sted i det DGNB-certificerede Gladsaxe Company House, hvor NCC har sit danske hovedsæde.

brahe

Cirkulær økonomi
Cirkulær økonomi er et udtryk for økonomiske modeller i en virksomhed, et samfund eller en organisation, som fremhæver forretningsmuligheder, hvor cirkulære kredsløb anvendes snarere end lineære processer.
Cirkulær økonomi er inspireret af naturens kredsløb. Affald er ikke affald, men skal i stedet ses som en råvare. Derfor designes produkter, så de er lette at genbruge. Biologisk materiale skal kunne komposteres, og det øvrige materiale designes, så det kan genbruges.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172