23948sdkhjf

Entreprenør fornyer maskinparken

Dan Jord A/S har købt to nye gravemaskiner fra Hitachi
Den Aarsleff-ejede anlægsentreprenør, Dan Jord A/S i Risskov ved Aarhus, har været på indkøb og anskaffet to nye Hitachi-gravemaskiner, ZX250LC og ZX350 LC, fra Zaxis-5 serien.

”Maskinerne skal primært køre for vores anlægssektion, hvor vi blandt andet arbejder med veje, jordflytninger og kloakering, Men i praksis ”lånes” både maskiner og folk ud til vores forsyningssektions opgaver med fjernvarme, vandledninger og kabler, samt til anlægsgartner- og brolæggersektionen, hvor vi leverer samlede løsninger med al finish og efterfølgende pleje”, siger Dan Jords adm. direktør, Stef Heykoop, i en pressemeddelelse.

Grundig vurdering

Netop den faglige bredde oplever virksomheden som en klar styrke i markedet, og det stiller igen krav til de maskiner, der investeres i.

”Vi foretager en grundig, samlet bedømmelse af flere mærker, og her er maskinførernes mening, for eksempel om hydraulikken, naturligvis vigtig. Det er jo deres daglige arbejdsplads, så de prøver maskinerne og er en del af beslutningsprocessen. Her ser vi foruden selve investeringen på arbejdsmiljøet, kørekomforten, brændstofforbruget og driftsøkonomien i øvrigt med service og vedligeholdelse, hvor vi har egen mekaniker. Han vurderer, hvad det kræver at passe den enkelte maskine”, understreger Stef Heykoop.

Far og søn styrer maskiner

Hos Dan Jord A/S er maskinførerne i mere end én forstand på banen, for virksomheden har i de senere år omlagt og renoveret græstæpperne med blandt andet varmeanlæg på en hel række fodboldstadions i Superligaen og 1. Division:

”Vi er blevet specialister på dette område, og har et erfarent sjak, som kan ordne et stadion på 7-8 uger. Den gamle græsbane fjernes, der graves 50-60 cm af, og derefter bygges den nye bane op med 2-3 lag, varmerør i, plus rullegræs på toppen”, siger Stef Heykoop.

Førerne af de to nye Hitachi er i øvrigt far og søn – og gravemaskinerne har løst deres første opgaver i Låsby mellem Aarhus og Silkeborg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.266