23948sdkhjf

Tre konsortier i kamp om Budolfi Plads

Aalborg Kommune har prækvalificeret tre team til totalentreprise
Aalborg Kommunes store planer om at omskabe Budolfi Plads i hjertet af byen til et grønt bymiljø er gået ind i en ny fase.

Kommunen offentliggjorde i fredags, at man netop har prækvalificeret tre virksomheder til at afgive bud på arbejdet, der blandt andet indebærer opkøb af en ejendom i tilknytning til pladsen.

De tre er NCC Construction, Enggaard A/S og Kuben Management.

Den politisk ansvarlige på området, rådmand Hans Henrik Henriksen (S), mener, at der er tale om et stærkt felt.

”Vi er glade for at have modtaget ansøgninger fra så kvalificerede teams. Det tegner godt! Den næste store milepæl vil være at få fundet den byder, der skal få visionerne ført ud i livet. Omdannelsen af Budolfi Plads er en stor og vigtig opgave, der både inkluderer byrummet, parkeringskælder og byggeri. Det er derfor helt afgørende, at vi finder den rigtige til at føre projektet til vejs ende. Vi forventer, at kunne indgå aftale med byder efter sommerferien”, siger han i en pressemeddelelse fra kommunen.

P-anlæg skal gentænkes

Aalborg Kommune har allerede en vision om den nye plads, og landskabsarkitekterne SLA har udarbejdet et såkaldt kvalitetsprogram, som en totalentreprenør skal respektere.

Planen indebærer, at det eksisterende underjordiske P-anlæg skal gentænkes til nutid standard. Overjordisk skal der skabes, hvad man kalder et imødekommende bymiljø.

En stor del af området bliver fremover en attraktivt, grøn plads. I kanten af pladsen skal der etableres butikker, caféer og boliger, der kan være med til at understøtte midtbyens by- og handelsliv.

Omdannelsen af pladsen forventes færdig i 2019.

Fakta
Disse konsortier er prækvalificeret til det videre arbejde med Budolfi Plads:
NCC på vegne af et konsortium bestående af NCC Construction Danmark A/S, Udviklingsselskabet Viben A/S og Rema Butiksudvikling A/S med følgende rådgivere: Kjaer & Richter A/S, byMUNCH, by- og landskabsdesign og Cowi.
Enggaard A/S med følgende rådgivere: Henning Larsen Architects, Schønherr A/S og Niras.
Kuben Management med følgende rådgivere: Årstiderne Arkitekter, Sweco Architects A/S, Sweco A/S, Dansk Boligbyg A/S, Base Erhverv A/S og som finansiel samarbejdspartner: PBU - Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157