Søndergaard Nedrivnings plan om at indtage det vestlige Danmark bevæger sig fremad med afmålte skridt. Nedrivningsvirksomheden åbnede for et år siden et kontor i Slagelse, som skulle gøre det lettere at vinde opgaver i Jylland og på Fyn.
Nu gør adm. direktør Mads Søndergaard status.
”Vi er oppe på knap 10 medarbejdere nu. Vi har haft betydeligt mere omsætning i efteråret af 2015 end i foråret, så det går fremad, selv om vi selvfølgelig godt kan mærke, at det er et nyt marked, hvor vi ikke helt har de samme forbindelser som i det østlige Danmark”, siger han.