23948sdkhjf

Arkitektgruppen starter salg af 54 nye boliger

Sidste etape af projektet Teglhusene på Teglholmen i København går nu i gang
Efter en gennemført første etape sætter ejendomsudviklingsselskabet Arkitektgruppen og investeringsselskabet NREP nu anden og sidste etape af projektet Teglhusene til salg.

Karrébyggeriet i den nye københavner-bydel Teglholmen med i alt 104 boliger er en blanding af to-plans townhouses med have eller tagterrasse og ejerlejligheder i ét eller to plan, der bygges op på en karré-ø.

Årstiderne Arkitekter har tegnet projektet, som er kendetegnet ved stor variation i lejlighederne.

Flere af lejlighederne på mellem 72 og 180 kvm er indrettet i to plan eller med skrå vinkler, med mulighed for anderledes indretning, som passer ind i miljøet i det gamle industrikvarter.

I gang i løbet af foråret

Byggeriet forventes igangsat i løbet af foråret, og opføres af Arkitektgruppen og NREP i et joint venture. Arkitektgruppen har erfaring med at bygge i området, hvor virksomheden for nylig har afleveret et projekt med 123 lejeboliger på naboholmen Sluseholmen, hvor man også er i gang med endnu et lejeboligprojekt for pensionsselskabet Danica.

”Vi er glade for at kunne være med til at videreføre projektet på Sluseholmen og synes Teglhusene er et unik projekt, der tilbyder forskellige måder at bo på. Her er både plads til de helt unge, børnefamilierne og de lidt ældre, der er trætte af at holde hus og have”, siger udviklingsdirektør Tony Christrup fra Arkitektgruppen i en pressemeddelelse.

Projektmæglerne Living Homesstår for salget af Teglhusene, hvor der er indflytning fra sommeren 2017.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126