23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Rockwool opjusterer forventninger til driftsresultatet

Driftsresultatet for 2015 opjusteres fra 1,1 mia. kroner til 1,3 mia. kroner som følge af lavere omkostninger
Annonce

Effektivitetsforbedringer og lavere omkostninger til energi, råvarer og transport får den børsnoterede stenuldsproducent Rockwool International A/S til at opjustere forventningerne til driftsresultatet for 2015 fra over 150 mio. euro til nu over 170 mio. euro (1,118 til 1,267 mia. kroner).

Annonce

Det meddelte Rockwool i en fondsbørsmeddelelse tirsdag morgen, og det er takket være besparelser fra koncernens transformationsprogram, som adm. direktør Jens Birgersson lancerede i september, og de lavere omkostninger, at Rockwool nu forventer et ebit-resultat før nedskrivninger og omkostninger til omstrukturering på lidt over 170 mio. euro.

Annonce
Farvel til 500 ansatte

Transformationsprogrammet omhandlede blandt andet nedlæggelse af 500 administrative stillinger, der skal føre til forventede besparelser på 149 mio. kroner i år og 373 mio. kroner næste år, og det er nogle af disse effektivitetsforbedringer, som nu begynder at slå igennem.

Annonce

Samtidig forventer Rockwool at øge salget i 2015.

”Salgsvæksten i fjerde kvartal var 2,2 procent, hvilket betyder, at det rapporterede salg for 2015 vil ende med en vækst på 1,2 procent”, noterer Rockwool i fondsbørsmeddelelsen.

I regnskabet for tredje kvartal af 2015, som Rockwool fremlagde i november, forventede Rockwool en salgsvækst på mellem en og to procent i 2015, hvilket var en nedjustering i forhold til tidligere udmeldt på to til tre procent.

Annonce

Rockwool har således i 2015 haft svært ved at vokse på de vigtige markeder i Rusland, Tyskland og Frankrig. Til gengæld har Rockwool noteret stor vækst på det nordamerikanske marked.

Rockwool fremlægger sit årsregnskab for 2015 den 26. februar.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|