23948sdkhjf

Kunsten at udvikle den perfekte campus

Svensk handelshøjskole og dansk tegnestue hædres med stor bygningspris
Netop nu gennemgår svenske Örebro en spændende udvikling som vidensby, med forvandlingen af det omfattende universitetsområde, projekteret og designet af Juul Frost Arkitekter (JFA).

Tegnestuen arbejder aktuelt på en række byudviklingsprojekter i Skandinavien. I Sverige har JFA mere end 700 familie- og studieboliger under opførelse, og StudentCity i det centrale Örebro viser ifølge arkitekterne nye veje for studieboligbyggeri.

JFA vandt i 2010 konkurrencen om stedets campusplads med opgaven at designe, programmere og projektere tre nye bygninger på området. I efteråret slog den nye handelshøjskole Nova sine døre op. Nu hædres bygningen og dermed Juul Frost Arkitekter med Örebro Kommuns Byggnadspris.

”Vi forsøger konstant at udvide vores forståelse af, hvad en campus er. Integrationen med omgivelserne ligger os særligt på sinde, idet campus har potentiale for at tegne værtsbyen som centrum for viden og tiltrække videnserhverv. Byen kan samtidig være med til at gøre campus til et levende, inviterende sted for alle. Med Nova-huset træder Örebro by ind i en ny epoke, og vi er stolte af den anerkendelse, en Stadsbyggnadspris er”, siger arkitekt og partner Flemming Frost.

Et nyt ansigt mod byen

”Med Nova-huset har Örebro universitet fået et nyt ansigt mod bykernen og byen et nyt ikonbyggeri. Bygningens unikke former og materialer giver Universitetspladsen en egen identitet” lyder det i motiveringen til udmærkelsen, hvor udnyttelse af pladsens niveauer, måden at anvende eksisterende vinduesformer på og en udtryksfuld arkitektur fremhæves.

Et udvekslings- og mødested

Nova-huset er med sit auditorium til 560 personer et undervisnings-, udvekslings- og mødested mellem universitet, erhvervsliv og by. Bygningen åbner sig med sin markante glasfacade mod Universitetspladsen – den nye centrale ankomstplads – og understreger herved den grundlæggende tanke om, at åbenhed og synliggørelse understøtter et moderne og innovativt studiemiljø.

Svævende omdrejningspunkt

Om aftenen gløder den translucente facade og inviterer studerende og byens borgere indenfor i aulaen – bygningens svævende omdrejningspunkt.

Ud over campusplads og handelshøjskole indgår 100 nye studie- og forskerboliger samt business center Alfred Nobel Science Park i projektet og bidrager til at skabe et dynamisk byliv omkring ankomstområdet.

JFA fortsætter med at præge den arkitektoniske udvikling af Malmö med de omfattende boligprojekter Sjöjungfrun, Sportsbyn og Saga.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111