23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

33 år med slid hver eneste dag

Og indtil videre fortsætter Kirsten og Per Holm ufortrødent med Arta Sliddele
















Det der er for småt











Ansat af konen



















Cigarklipperne













Det slider at være inden for entreprenørbranchen. Og det har Kirsten og Per Holm det fortrinligt med. Jo mere, der slides, jo flere fakturaer skal der sendes ud fra Mulvadvej i Bramming en lille snes kilometer stik øst for Esbjerg. De har været gift i 43 år. I de 33 af dem har de sammen drevet firmaet Arta Sliddele. Og det har de planer om at gøre et stykke tid endnu. ”Jeg er jo altså kun 63 år. Det er ingen alder. Vi forbereder naturligvis firmaet for et generationsskifte. Det skal man jo gøre. Men der er ingen aktuelle planer om, at vi ikke gider slid mere”, fastslår Per Holm. Så han fortsætter den slidsomme hverdag med både reparationer og salg af sliddele og værktøj til entreprenørmaskiner. ”Vi reparerer alle typer hamre, og vi har mejsler til alle typer. Et af vore mangeårige agenturer er for italienske PMV Promove, som laver materiel til nedbrydningsbranchen. Vi har omkring et par hundrede hydraulikhamre kørende rundt om i Danmark. Fabrikken laver dem til gravemaskiner fra 800 kg til 65 tons. Min erfaring fortæller, at i Danmark er 80 procent af hamrene under 300 kg”, siger Per Holm. Den italienske producent forsyner også den danske importør i Bramming med sakse og sorteregrabbe samt sliddele til begge dele. ”Vi leverer skær til alle typer efter kundernes ønsker – skråskåret, bagskåret eller fuldkantet. I det hele taget er vi gode til problemløsning. Hvis der ikke er tale om en hyldevare, kan vi altid skaffe eller lave det. Vi har alt det, som de store mener er for småt. Afstandsringe, pakdåser, bøsninger og klembøsninger er typisk noget, som større leverandører helt vil være fri for at røre ved. Det har vi så ikke noget imod her”, siger Per Holm. I virkeligheden blev Per Holm ansat hos Arta Sliddele af sin kone. Kirsten Holm startede firmaet, mens gemalen var sælger hos Lehnhoff Skandinavien, som handlede med netop tænder og skær. Lige som andre aktører på markedet ar Lehnhoff mere interesseret i at afsætte nye produkter til kunderne, end at levere den service, som Kirsten og Per Holm ser nærmest som en æressag. Derfor rykkede Per Holm fra Lehnshoff til fru Holm og Arta Sliddele. I dag har Bramming-firmaet den danske forhandling for tyske Lehnhoff. ”Vi ska være gode til det, vi har med at gøre. Og vi skal løse problemer for kunderne – ikke give kunderne problemer”, erklærer Per Holm. Et andet agentur har også fulgt Arta Sliddele i en årrække. Nemlig det hollandske Taets, som producerer pæleklippere og pæleknusere til at gøre kål på piloteringspæle. ”Pæleklipperne er store cigarklippere, som klipper betonpælene i højden. Vi har haft agenturet for Skandinavien i over 20 år. Vi har haft tilbud om flere forskellige andre agenturer i tidens løb, men har sagt nej tak. Vi vil gerne reparere og sørge for dele, men vi kan ikke suse rundt og sælge”, siger Per Holm. På lageret er det især larvebånd i såvel gummi som stål, skær samt tænder i alle størrelser, der fylder godt på reolerne. Hen ad vejen har Arta Sliddele fået sig tre haller med tilsammen cirka 400 kvadratmeter plads. Det rækker godt, når de enkelte varer ikke fylder alverden. ”Men der skal jo også være plads til Kirstens Citroën 2CV fra 1985. Den er rigtig flot. Hvis med blomster. Selv har jeg en 2CV Mehari. Det er jeep-udgaven af 2CV’en. Det med 2 CV’er er lidt af en familiesvaghed. Da vi havde flest, var der fem samtidig. Det har vi så trods alt skåret lidt ned på”, fortæller Per Holm med et grin.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125