23948sdkhjf

By samler regnvand og udendørstræning

I Låsby i Skanderborg Kommune bliver område til opsamling af regnvand også til et af landets første aktivitetsområder med stort fokus på udendørs crossfit-træning
”Blochs grund” i Låsby i Skanderborg Kommune bliver omdannet til et parkområde med bassiner til regnvandsopsamling og en række forskellige aktivitetsmuligheder målrettet både meget aktive crossfitudøvere og mere afslappet motion og ophold.

Området var tidligere et erhvervsområde for ventilationsvirksomheden J.U. Bloch & Søn, der lukkede i 2005.

Problemet med Blochs grund og området omkring grunden er, at det er sårbart overfor de mere hyppige pludselige regnskyl med store mængder vand, der rammer Danmark som følge af klimaforandringerne. Det betyder, at der er stor risiko for oversvømmelser af såvel grunden som de omkringliggende bygninger. Derfor besluttede Skanderborg Kommune, at Blochs grund skulle ændres til et område, der kunne opsamle de stigende mængder regnvand.

Små søer

Bassinerne i det nye parkområde bliver udformet som små naturligt udseende søer med bevoksning.

Til dagligt vil søerne rumme en mindre mængde vand, som dog kan udvides helt op til 25.000 kubikmeter ved de størst tænkelige regnskyl. En 700 meter lang sti omkring området vil binde otte aktivitetsområder sammen.

Aktivitetsområderne er udviklet i nært samarbejde med lokale crossfit-eksperter, hvilket sikrer, at denne kombination af styrke- og konditionstræning vil kunne dyrkes bedst muligt. Det bliver et af landets første eksempler på et aktivitetsområde, der særligt designet til denne voksende motionsform. Der bliver dog også plads til 400 meter asfalteret stiforløb til skateboards og løbehjul.

I alt koster projektets aktivitetsfaciliteter 14 mio. kroner at etablere. Skanderborg Kommune støtter med 4,131 mio. kroner, mens Lokale og Anlægsfonden har bevilget 3,5 mio. kroner til projektet, som er tegnet af Labland Arkitekter.

brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.816