23948sdkhjf

Skanderborg åbner fælleden

Skanderborg Kommune holder i weekenden åbent hus på Skanderborg Fælled, der omfatter rådhus, politistation og en dobbelthal
Byggeriet af Skanderborg Fælled, der omfatter nyt rådhus, politistation og dobbelthal under ét tag – skrider planmæssigt frem, og nu inviterer Skanderborg Kommune alle til at opleve den unikke og miljøvenlige bygning indefra til åbent hus i morgen lørdag den 21. november fra klokken 10-15.

Hidtil har fælledbyggeriet kun været tilgængelig for håndværkerne og for besøgende med et særligt ærinde, men nu får alle mulighed for at opleve Skanderborg Kommunes største enkeltstående byggeri indefra.

Det kommer to dage efter rejsegildet, som fandt sted i går.

”Vi holder et traditionelt rejsegilde for håndværkere og samarbejdspartnere torsdag den 19. november, men vi synes, at alle skal have mulighed for at snuse til huset, som i efteråret 2016 samler kommunens administration, en del af Sydøstjyllands Politi og en masse sportsfolk. Vi har fået mange nysgerrige henvendelser om byggeriet, og det er dejligt, at vi nu kan åbne byggepladsen og give et konkret indtryk af de mange muligheder på Skanderborg Fælled”, siger Skanderborgs borgmester, Jørgen Gaarde (S).

Et multianvendeligt hus

I byggeriet af Skanderborg Fælled er der lagt vægt på godt lysindfald og miljøvenlighed. Huset fået blandt andet 950 kvm solceller, varme-genindvinding, eget regnvandsbassin og grønne tage.

Derudover udmærker Skanderborg Fælled sig ved at være tegnet og bygget til multianvendelighed.

”Bygningen er samlet set på 20.000 kvm, men fordi alle rum som udgangspunkt har to eller flere funktioner får vi meget værdi for hver enkelt kvadratmeter. Byrådssalen kan for eksempel integreres i kantinen, og vareindleveringen til dobbelthallen kan bruges til amfi-scene. For at få det fulde udbytte af den store multihal bliver der mobile tribuner og en skillevæg, der kan køres ned fra loftet med ét tryk og dermed skabes to adskilte håndboldhaller”, siger projektchef på Fælledbyggeriet Knud Sørensen fra Skanderborg Kommune.

brahe

Skanderborg Fælled
Syv etager med plads til godt 650 medarbejdere
Skal huse Skanderborg Kommunes administration, en del af Sydøstjyllands Politi og Skanderborg Håndbolds ligahold.
Dobbelthal med plads til 2.000 tilskuere til sport eller og 3.500 til events
1.000 p-pladser
Energistandard 2020. Certificeres efter DGNB-standard til minimum en sølvmedalje
KPC Herning A/S står for byggeriet, der er tegnet af Schmidt Hammer Lassen Architects
Tidsplan og budget på 300 mio. kroner holder
Klar til indflytning i efteråret 2016
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Nedrivningstruet Mærsk-hus byder på "høj arkitektonisk kvalitet"
Familieejet betonvirksomhed lander bedste resultat i tre år
Direktør for stort byggefirma: Vi blev nødt til at afskedige medarbejdere
Skal modtage 32.000 ton affald – Gladsaxe vælger rådgiver på ny genbrugsstation
Stor rammeaftale sikrer arkitektfirma fjerde skoleprojekt i Odense
Fra rødt til sort: Ny strategi skal trække teknikentreprenør i plus
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Building Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Motor-magasinet

Send til en kollega

0.406