23948sdkhjf

Folkeskoler indsætter dræberteknologi i kampen mod rotter

Efter massive rotteproblemer med blandt andet rotter pilende rundt i skolegården, har Hunderupskolen i Odense nu taget det endelige opgør med rotterne
Som led i en klar plan om at sikre skoleelever, kældre samt kloakkerne, har Hunderupskolen i Odense ved hjælp af højteknologiske rottefælder udryddet samtlige rotter i kloaknettet under skolen.

”På trods af, at Hunderupskolen har fået etableret et helt nyt kloaknet under skolen, så er det alligevel lykkes rotterne at grave sig op via en brønd, og derved få fri adgang til skolegården. Derfor besluttede vi i samarbejde med kommunen, at vi ved hjælp af højteknologiske rottefælder ville blive rotterne kvit en gang for alle, og det er vi nu i gang med”, forklarer Ralf Lindensparre, der er pedel på Hunderupskolen.

Bekæmpelsen har ifølge Ralf Lindensparre vist sig særdeles effektiv, og Hunderupskolen er nu rottefri i kloaknettet under skolen. Det har kostet 240 rotter livet. Der er nu installeret to fælder som lukker af ud mod det store offentlige kloaknet på Sønder Boulevard og dræber de rotter, der forsøger at komme ind under skolen.

”Udover, at det selvfølgelig først og fremmest handler om skolebørnenes sikkerhed, fordi rotter på grund af dødeligt smitsomme sygdomme er farlige for mennesker, så er der også en økonomisk gevinst ved at udrydde alle rotter i kloaknettet. Rotterne ødelægger ikke længere vores kloaknet, som vi for få år siden har renoveret. Samtidig er der ikke længere en risiko for, at de kommer ind i bygningerne og gør skade for millioner af kroner”, siger Ralf Lindensparre.

Givet genlyd

Den intelligente rottebekæmpelse har resulteret i, at kommuner, forsyningsselskaber, boligselskaber, fødevarevirksomheder, hoteller, hospitaler m.fl. over hele landet, er lykkes med at udrydde rotteproblemer uden brug af gift.

Den effektive bekæmpelse har også givet genlyd på skoler over hele landet.

Den danske virksomhed, Wisecon A/S, udvikler intelligent bekæmpelse af rotter, melder om en markant stigning i antallet af folkeskoler, der effektivt vil udrydde rotterne på skolernes område.

”Siden 2012, hvor Bording Skole blev invaderet af rotter og Ikast-Brande kommune måtte betale et tocifret millionbeløb for oprydning og ødelæggelser efter rotter, har skolerne over hele landet i stigende omfang efterspurgt vores giftfri og intelligente løsninger, der kan sikre skolerne og gøre dem rottefri, forklarer markedschef hos Wisecon Per Sørensen.

Sikkerhed for skolebørn

Den elektroniske rottefælde fungerer på den måde, at når rotternes bevægelse og kropsvarme registreres, udskydes et bundt dræbende spyd med stor kraft og knækker rygsøjlen på rotterne. Spyddene trækkes herefter op, og den døde rotte skylles ud med kloakvandet og ender enten på renseanlægget eller nedbrydes på sin vej dertil.

Det helt afgørende ved fælderne og en effektiv bekæmpelse er, at de er integreret med et særligt overvågningssystem, hvor den ansvarlige via computere har overblik over drift og status og hele tiden kan følge med i, hvor mange rotter, der er dræbt og af hvilke fælder. Den viden betyder, at man ved nøjagtig, hvornår en fælde skal flyttes i forhold til den udarbejdede bekæmpelsesplan. brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.297