De nye danske supersygehuse kan spare strømmevis af penge ved at knække vandkurven.
Med 4.200 ansatte og over 150.000 patienter om året har Herlev Hospital et stort potentiale for at nedbringe vand- og energiforbruget.
”Vi vil gerne vise verden, at vi er grønne og at der er mange penge at spare. Bliver samtlige 4.600 vandhaner skiftet ud, kan det give en besparelse på 4,6 mio. kroner om året - eller 1.041 kroner per vandhane”, siger vvs-mester Michael Olsen, der gennem fem år har været ansvarlig for sygehusets vvs.