23948sdkhjf

Kastrup får plads til leg og bevægelse

Byen på Amager indvier på torsdag 15.000 kvm stort grønt udeområde
Med det nye ”Bevægelseslandskab i Kastrup” får lokale og beboere i Vægterparken i Kastrup på Amager et stort grønt udeområde på 15.000 kvm med skønne rekreative områder og masser af plads til leg og bevægelse.

Bevægelseslandskabet, der indvies på torsdag, er udviklet i samarbejde med Boligorganisationen Tårnbyhuse og er et af i alt 11 større projekter, der realiseres med støtte fra Realdanias kampagne ”Det Gode Boligliv”.

”Bevægelseslandskabet startede som en vild idé for at udnytte Vægterparkens grønne område op mod metrobanen. Indvielsen af bevægelseslandskabet falder fint i tråd med det sociale ansvar Tårnbyhuse påtager sig, og som ligeledes lever op til boligorganisationens slogan ”Tryghed & Trivsel”. Projektet betyder, at vores beboere og andre lokale kan benytte det store grønne udeområde til leg og bevægelse”, siger direktør Torben Hansen fra Boligorganisationen Tårnbyhuse.

Attraktivt udeområde

Astrid Bruus Thomsen, der er programchef i Realdania, mener, at det nye bevægelseslandskab er et rigtig flot bud på, hvordan et tidligere uudnyttet areal pludselig bliver et attraktivt udeområde.

”Et, som trækker folk til, i stedet for at støde dem fra. Jeg håber, projektet vil fungere som inspiration og godt eksempel for andre boligområder på, hvordan man kan skabe nye, indbydende sundheds- og fællesskabsfremmende faciliteter.”

Det er landskabsarkitekterne MASU Planning, der har stået for udformningen af Bevægelseslandskab i Kastrup.

”Vi har gjort vores bedste for at lave et samlende landskab, der udnytter de eksisterende bakker på bedste vis og som favner de fremtidige brugere på tværs af alle aldersgrupper og ønsker om aktivitet og ophold, og vi synes, det er lykkedes”, siger partner og landskabsarkitekt Sune Oslev

Plads til alle

Bevægelseslandskabet består af en kuperet sti, der binder området sammen med naboomgivelser og seks større delområder, der byder på varierende udfordringer, sport, leg og ople-velser. Anlægget rummer blandt andet tovbaner, klatreskov, kæmpegynger, balanceredskaber, rutsjebaner, boldbaner, rosenhave og en hundelegeplads til områdets mange hunde og deres ejere.

brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11