23948sdkhjf

Flot start på Have & Landskab

Straks fra morgenstunden væltede det nærmest ind med gæster på denne udgave af Have & Landskab i Slagelse
Spændte udstillere stod næsten klar fra morgenstunden i går ved ni-tiden.

Det støvregnede lidt, men vejrudsigten sagde opklaring op ad formiddagen. Det kom til at holde stik, og gangene blev hurtigt fyldt ud med gæster, der kom langvejs fra for at se på alle nyhederne både inden for maskinsektoren, og inden for det grønne område med tilbehør og planter samt grønne produkter til pleje af grønne arealer.

Masser af udstillere

270 udstillere er rekordantal, og udgangspunktet for en god messe har sjældent været meget bedre, fordi anlægsgartnersektoren har fået mere at lave, og der er kommet mere gang i samfundet, som så også efterspørger mere grønt arbejde.

Hos Øbakke A/S var forventningerne også pæne, fordi firmaet efter lang tids ventetid har fået en ny Takeuchi 1100 kg minigraver som kan bruges til en lang række opgaver inden for det grønne:

”Vi har kun denne prototype, men sælger allerede, og vi har mere end 100 af maskinerne på vej til Danmark”, siger Hans Øbakke til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Firmaet sælger Takeuchi-maskinerne både til den rene entreprenørsektor, men de mindre går i stor stil også til den grønne sektor, kommuner, anlægsgartnere og andre, der arbejder med pleje af det grønne. Maskinen udmærker sig ved at have bomcylinderen ovenpå bommen, joystick-betjening og en tre-cylindret Yanmar-motor.

Nok at kigge på

Hos Doppstadt er man på pletten med en ny neddeler kaldet Komplet, som man har ret store forventninger til. Maskinen har stor kapacitet, og er allerede en efterspurgt model, der i grøn sammenhæng er god til de lidt mere krævende opgaver.

”Vi har længe manglet noget, der passer ind i dette koncept, og det har vi fået med denne her”, siger direktør Morten Christensen.

Og således er udstillingen skudt i gang med en masse nye og for mange bekendte udstillere og produkter, lige fra flishuggere til gravemaskiner og til grønne tagløsninger, belægninger, kompost og meget andet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125