23948sdkhjf

Oplev solopgang og solnedgang i elevatoren

Ny elevator er tæt på udelukkende at køre på vedvarende energi. Teknologien testes allerede i soldrevent fly
En ny støjsvag elevator er nu klar til at blive lanceret som en af markedets hidtil grønneste.

Hemmeligheden bag driften af Schindler 3300 Solar, som den miljøvenlige elevator hedder, er dens tilslutning til solceller på toppen af bygningen.

Dermed er et vigtigt skridt taget for at opnå optimalt energiforbrug med minimalt træk på el-nettet.

3300 Solar får primært sin energi fra en kraftig batterienhed ved navn Energy Storage Device.

Enheden er en del af elevatorens såkaldt hybride energistyring, Hybrid Power Manager, der tilsluttes solceller og blot kræver 230V som backup.

Tættere på energimål

”I dag giver en bygnings energiforbrug fra ikke-vedvarende energikilder og de tilhørende emissioner en negativ påvirkning af miljøet. Det er vores mål er at reducere forbruget, samt at presse på for at anvende vedvarende energi”, siger adm. direktør Jan Bruhn-Hansen, fra Schindler Elevatorer Danmark.

Han tilføjer, at Solar-elevatoren bringer firmaet tættere på at realisere målet, fordi brugen af elnettet i vid udstrækning erstattes af sollys som primær energikilde.

Test i soldrevent fly

Schindlers nye teknologi, hvor Hybrid Power Manageren gemmer solenergien i det kraftige batteri, er udviklet i samarbejde med ABB, som med succes har testet teknologien i flyet Solar Impulse, der er i stand til at flyve helt uden brug af brændstof – også om natten.

”Resultatet er maximal energi-effektivitet, hvor elevatoren kan køre op til 400 ture eller 40 timer, når batteriet er fuldt opladet af solpanelerne. Det sikrer også fortsat drift i tilfælde af strømsvigt”, siger Jan Bruhn-Hansen.

Ny energi på nedturen

Samtidig regenereres energi, hver gang elevatoren - der kan rumme mellem fem og ni mennesker - kører ned, hvilket er med til at lade batteriet op. Sammen med energien fra solcellerne sikrer det et minimalt CO2-udslip.

Batteri-enheden kan dsuden oplades fra el-nettet i løbet af natten, når prisen på strøm er lavere.

3300 Solar kan ifølge virksomheden være relevant i erhvervs- og boligbyggeri, for eksempel boligselskaber og andelsboligforeninger. Elevatoren passer til standard-skakte op til 30 meter, svarende til 10 etager.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125