Unge folk til erhvervmægler
32-årige Thomas Gottlieb er netop tiltrådt som erhvervsmægler i udlejningsafdelingen. Han er uddannet statsautoriseret ejendomsmægler samt valuar og vil fremover håndtere det stigende antal udlejningsopgaver i samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere. Han kommer fra en stilling hos DanBolig i Greve, hvor han har fungeret som daglig leder siden 2005. Thomas Gottlieb har været hos DanBolig siden 2002.
Rebekah Reuter, ligeledes 32 år, er ansat som portfolio manager. Hun har blandt andet ansvaret for portfolio management for Shell, herunder forhandlinger ved fornyelse og afslutning af lejekontrakter. Hun kommer fra en stilling som udlejningschef hos Danbolig Erhverv. Tidligere har Rebekah Reuter været ansat hos Kraer Erhvervsmæglere, Kuben Ejendomsadministration og LEA Ejendomspartner.
Endelig er 36-årige Mikael Jahn startet som senior projektleder i Global Corporate Services-afdelingen.
Han skal varetage Tenant Representation med fokus på strategisk rådgivning, genforhandlinger af lejekontrakter og genplaceringer. Mikael Jahn er advokat og har senest varetaget en lignende stilling hos Sadolin og Albæk.
Mikael Jahn har tidligere arbejdet hos blandt andre Horten Advokatfirma og Advokaterne Arup & Hvidt.