Akkord er vejen til øget produktivitet
Selv om mestre og lønmodtagere er enige om at øge anvendelse af akkordaflønning, så er det kun hver fjerde malervirksomhed, der anvender akkordsystemet
Det er arbejdsgivere og lønmodtagere i malerfaget helt enige om. Udviklingen går imidlertid den anden vej, så en voksende del af arbejdet udføres på timeløn.
Danske Malermestres netop gennemførte konjunkturundersøgelse afslører, at kun en fjerdedel - eller 26 procent - af arbejdet udføres på akkord. Det kommer bag på arbejdsgiverne, men overrasker ikke lønmodtagerne.
- Vi havde nok en ide om, at akkord som lønsystem var mere fremherskende og at op mod halvdelen af arbejdet bliver udført på akkord. Det er en bekymrende udvikling, fordi akkordløn udmærker sig ved at være produktionsfremmende, og fordi en høj produktivitet er en forudsætning for, at malerfaget også fremover kan tilbyde de ansatte en attraktiv aflønning - ikke mindst i en situation, hvor danske bygningsmalere udsættes for lønpres fra østeuropæisk arbejdskraft, siger Ole Draborg, direktør i Danske Malermestre.
Rasmus Gunnarson, næstformand i Malerforbundet, er imidlertid ikke det mindste overrasket.
- Det er en udvikling, som vi efterhånden har set over nogle år, og det skyldes formentlig, at der bliver færre og færre med indsigt i akkordsystemet, og det får så en selvforstærkende virkning. Netop for at komme problemet i møde har vi ved overenskomstfornyelsen sidste år aftalt en forenklet prisliste, som gør opmålt arbejde mere overskueligt. Men vi er helt enige med mestrene i, at akkordsystemet er nøglen til øget produktivitet, siger Rasmus Gunnarson.
Bange for konflikt
Organisationerne er enedes om - ud over den forenklede prisliste - at få en række deciderede timelønsvirksomheder til at gå over til akkord for at få vendt udviklingen. I første omgang bliver der tale om et forsøg, hvor man løser eventuelle konflikter uden at involvere hele det fagretslige apparat.
Danske Malermestres undersøgelse viser nemlig, at en tredjedel af virksomhederne, der ikke bruger akkordsystemet, afstår fra akkord, fordi de mener, det fører til konflikter og derfor er besværligt for virksomheden.
- Argumentet holder ikke. Risikoen for konflikt ved akkord er ikke større end ved arbejde på timeløn og slumpakkord, siger Rasmus Gunnarson.
En anden afgørende årsag til at virksomhederne ikke anvender akkord er, at det fører til dårligere kvalitet. Det siger næsten hver anden af timelønsvirksomhederne, ligesom et flertal svarer, at akkorden fravælges, fordi svendene ikke ønsker at gå på akkord.
- Jeg tror, det er noget af en myte, at akkord fører til dårligere kvalitet. Når der arbejdes på akkord, står svendene inde for kvaliteten og de kan i værste fald komme til at lave arbejdet om, så jeg tror frygten for dårligere kvalitet ved akkordarbejde er ubegrundet, siger Ole Draborg.
Det er Rasmus Gunnarson enig i.
Bedre styring af økonomi
Blandt de virksomheder, der anvender akkord, svarer hele 82 procent, at de gør det, fordi det øger produktiviteten, 64 procent siger det giver bedre styring af økonomien, mens hver anden også mener, det giver bedre styring af arbejdet.
- Svendene påtager sig i højere grad styringen af de enkelte opgaver, og det betyder, at mester slipper for en del af ledelsesopgaven. Der er ingen tvivl om, at der er gode erfaringer med at bruge akkordløn, og vi vil derfor arbejde på at få flere virksomheder til at anvende akkord som svar på de produktivitetsudfordringer, branchen står overfor, siger Ole Draborg.
Det hilser Rasmus Gunnarson velkommen.
- Det vil give svendene større arbejdsglæde og bedre indtjening for både svende og mestre. Jeg vil opfordre Danske Malermestres top og bestyrelsesmedlemmer til at gå forrest i en udvikling, så vi får mere arbejde på akkord, siger han.
Leder side 4
