23948sdkhjf

Betonvirksomhed viser markant reduktion i fossile brændsler

Ambercon halverer CO2-udledning og opfordrer til grønt branchesamarbejde

Ambercon har reduceret sin CO2-udledning med over 55 pct. på fem år.

Det oplyser Ambercon i en pressemeddelelse.

- Vi har de seneste år taget nogle vigtige strategiske skridt i den rigtige retning og lever naturligvis op til de skærpede klimakrav fra 2025. Men det er kun begyndelsen, siger Jacob Wernberg, adm. direktør i Ambercon: 

- Vi arbejder målrettet med løsninger, der også gør os i stand til at leve op til de skærpede krav fra 2027 og de efterfølgende år.

Første ESG-rapport

Ambercon har udgivet sin første ESG-rapport, som dokumenterer en nedbringelse af CO2-udledningen fra over 300 tons til 128 tons årligt (Scope 1 og 2) gennem investeringer i varmepumper, solceller og effektiv energistyring. 

Produktionen baseres nu på 73 pct. vedvarende energi, og forbruget af fossile brændsler er reduceret med 87 pct.

- Vi vil reducere indholdet af cement i vores elementer med mindst 35 pct.  inden 2030, fordi cementproduktion er en af de største kilder til CO2-udledning i byggeriet. De nye løsninger viser, at det er muligt at reducere indholdet af cement uden at gå på kompromis med elementernes styrke, kvalitet og levetid,
siger Jacob Wernberg.

Ambercons strategi indebærer øget brug af lavemissionsprodukter som FutureCem og deres egenudviklede TreeCrete, hvor træ erstatter beton i dele af elementet. Målet er 70 procents reduktion af CO2 i 2030 og klimaneutralitet i 2040.

Trækker ud 

I april kom den nordjyske elementproducent Ambercon for første gang i nyere tid ud med et millionunderskud.

I regnskabet pegede ledelsen især på manglende ordrer til produktion i regnskabsåret og en generel nedgang i markedet, især inden for boligbyggeri, som de primære årsager.

Jacob Wernberg kom til Ambercon i december, hvor virksomheden samtidig sagde farvel til Apichat Bonde, som kort efter begyndte som direktør for PH Montage. Skiftet i direktionen skete med baggrund i de manglende resultater.

Konkret er Ambercon på vej med et cementreducerende produkt kaldet Cemcut, hvor man forventer store reduktioner i CO2-udledningerne uden at gå på kompromis med styrken i betonen.

Produktet Treecrete er forsinket, hvilket ifølge virksomheden særligt skyldes godkendelser, der har trukket ud.

I pressemeddelelsen opfordrer Ambercon nu til samarbejde i byggebranchen for at accelerere den grønne omstilling. 

Jacob Wernberg understreger, at fælles løsninger og videndeling er nødvendige for at imødekomme fremtidens klimakrav og sikre en bæredygtig byggebranche.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125