23948sdkhjf

Rådgiver peger på ny millionrisiko ved Aarhus' problemstadion

Budgettet til uforudsete udgifter er ifølge Rambøll sat for lavt i Aarhus Kommunes stadionbudgetter

Prisen for Aarhus' nye fodboldstadion er allerede vokser til over én milliard. Men økonomien kan vise sig at stå på et underlag, der ligesom jorden under dele af selve stadion er for blødt - og begge dele koster mange millioner. 

Trods den ekstra bevilling på godt 250 mio. kr., som lokalpolitikerne vedtog hen mod slutningen af 2024, er der stadig betydelig usikkerhed om projektets samlede pris.

Det skriver Århus Stiftstidende med henvisning til et notat udarbejdet af Rambøll, Aarhus Kommunes egen rådgiver på sagen.

Rådgivningsfirmaet peger i sin seneste opdatering om økonomien i stadionprojektet på, at budgettet til uforudsete udgifter - de såkaldte UFO-midler - er alt for lavt. 

Reserven svarer pt til 7 pct. restomsætningen. Rambøll anbefaler dog, at den hæves til niveau på 10 til 15 pct. af den samlede projektsum. Sker det vil det øge den økonomiske ubalance - efter indregning af en række besparelser i stadionbudgettet  - fra 42,3 mio. kr. til henholdsvis 64,6 mio. kr. eller 101,6 mio. kr.  

Med andre ord vil det betyde en ekstra udgift på cirka 60 mio. kr. oven i det i forvejen anstrengte budget.

Større udgifter til blød jord

Arbejdet med de usikre jordbundforhold blev tidligere vist sig at være en tidskrævende og dyr affære. Og det er stadig en af usikkerhedsmomenterne, påpeger Rambøll også.

Seneste rapport viser således, at blød bund og forurening - og heraf følgende miljøsanering og forekomst af slagger - har medført en ekstra udgift på 5 mio. kr. i forhold til seneste opgørelse i januar 2025.

- Jord bliver fortsat kørt væk i store mængder for at komme ned til det nye fremtidige niveau, hvor der er niveaufrit hele vejen rundt om stadion, lyder det samtidig i et notat om fremdriften i byggearbejderne. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.16