Hurtig sagsbehandling i København
De københavnske ambitioner vækker begejstring i Dansk Byggeri. For hvis København kan sagsbehandle fuldt belyste sager på mellem fem og tyve dage, så kan alle andre kommuner også.
- Derfor er der brug for helt konkrete mål, så både borgere og virksomheder ved, hvad de kan regne med. Og det er ikke nok, at kommunerne siger, at de bestræber sig på at gøre det hurtigst muligt. Der skal sættes tal på, der giver noget konkret at arbejde hen imod, ellers er det alt for uforpligtende, siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri Lea Stentoft, der dog understreger, at målet om en hurtig sagsbehandling aldrig må kollidere med kvaliteten, som altid skal prioriteres højt.