23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION MIDTJYLLAND

SHELTERPLADS - VRADS: Silkeborg Kommune har søgt Fredningsnævnet om lov til at etablere en primitiv overnatningsplads til Hærvejsvandrere, skriver Midtjyllands Avis.

Pladsen skal anlægges i et fredet område ved Vrads, som er ejet af St. Hjøllund Plantage, der er indstillet på at leje det ud til kommunen.

Planen er at indrette pladsen med shelter, multtoilet, brændeskur, bålplads og bord/bænkesæt.

MULTIPARK - SKIVE: Efter sommerferien kan foreningen bag Resen Multipark gå i gang med at etablere første etape af Resen Multipark, skriver Skive Folkeblad.

Foreningen har arbejdet med projektet siden 2006, men det har været svært at få samlet de nødvendige penge - 18-19 mio. kroner - til realisering af hele den planlagte park, der skal ligge mellem Resen Skole og plejecentret i Resen.

REGION NORDJYLLAND

PLADSER - MORSØ: Morsø Kommune er sammen med en landskabsarkitekt i gang med at realisere landsbyfornyelser i Flade, Karby og Øster Jølby, skriver Morsø Folkeblad.

Der er tale om tre anlægsprojekter af pladser i de tre landsbyer og arbejdet forventets at starte i denne måned.

Projekterne følger op på de landsbyfornyelsesprogrammer. der er udarbejdet i samarbejde med borgerne i de tre byer, hvor der er givet støtte fra By-, Bolig og landdistriktsministeriet.

REGION HOVEDSTADEN

BROANLÆG - FURESØ: Furesø Kommune har meddelt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til at udskifte en bro og to ramper ved Skallepanden i Furesø. Der opføres en flydebro og en rampe som erstatning. Det er Farum Kano og Kajakklub, der har fået dispensationen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109