MOTIVATIONSLEGAT: Scandi Bygs Motivationslegat på 7.500 kr. - blev givet til Lene Jørgensen. Hun er uddannet som teknisk designer fra Randers tekniske skole og har som teknisk designer arbejdet hos KPF-Arkitekter, hvorfra interessen for bygningskonstruktøruddannelsen stammer. Lene Jørgensen har taget sit praktikophold hos AndersenRosendal arkitekt i Aalborg. På billedet er det Allan P. Kjølner, Scandi Byg A/S med legatmodtageren.