Building Green, der finder sted 9.-10. oktober i Forum, er Danmarks største fagmesse for det bæredygtige og energieffektive byggeri. Alle udstillere har taget udfordringen op og vil på messen præsentere deres bud på produkter, der imødekommer fremtidens krav til bygninger.
KE Fibertec deltager for første gang og på standen vil man kunne høre om CradleVent, der er verdens første Cradle to Cradle certificerede ventilationskanal. Produktet er senest blevet valgt af arkitektfirmaet LIAG i Holland, der har fået til opgave at tegne en ny energi/CO2 neutral skole tæt på Rotterdam.