Regeringen vil have Danmark i arbejde

"Danmark i arbejde" er overskriften på regeringens forslag til en skattereform, og reformen har da også det hovedformål, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde.

Det sker ved at sænke skatten på arbejde markant med i alt godt 14 mia. kr., hvilket regeringen forventer vil øge beskæftigelsen svarende til 14.600 flere i job.

Regeringen foreslår en gradvis forhøjelse af topskattegrænsen gradvist med 58.000 kr. til 467.000 kr., når den er fuldt indfaset i 2022.

Det svarer til, at årsindkomster op til 507.600 kr. (2012-niveau) vil være fritaget fra topskat.

Ud med iværksætterskat

De lavtlønnede får først og fremmest gavn af en næsten fordobling af beskæftigelsesfradraget fra de nuværende 5,6 procent til 10,65 procent, hvorved det maksimale beskæftigelsesfradrag øges fra 17.900 kr. til 34.100 kr..

Samtidig indføres et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere ud over det almindelige beskæftigelsesfradrag på cirka 20.000 kr.

For virksomhederne er det dels positivt, at iværksætterskatten bortfalder, og der indføres en forhøjelse af afskrivningsgrundlaget – og dermed fradrag i selskabsskat og virksomhedsskat – med yderligere 15 procent af udgiften for investeringer i driftsmidler, det vil sige maskiner og inventar foretaget fra 30. maj 2012 til udgangen af 2013.

Social dumping

Ikke mindst interessant er regeringens anvendelse af skattereformen til at bekæmpe social dumping. Men det rammer også danske byggearbejdere, ikke mindst de der kører på tværs af landsdelene for at udføre opgaver.

Loftet over fradraget for rejseudgifter nedsættes nemlig fra 50.000 kr. til 25.000 kr. årligt:

- Det vil gøre det mindre økonomisk attraktivt for personer med fast bopæl i udlandet at tage lavtlønnet arbejde i Danmark i kortere perioder, hedder det i "Danmark i arbejde".

Det skal også være vanskeligere at undgå skattepligt her i landet ved at afbryde opholdet i Danmark ved besøg i hjemlandet, ligesom der skal ske en skærpet beskatning af arbejdsudleje:

Arbejdsudleje

- Det betyder, at udenlandske arbejdstagere ikke længere kan være tæt tilknyttet en dansk virksomhed uden at betale dansk indkomstskat. Forslaget skal medvirke til at forhindre, at udenlandsk arbejdskraft i Danmark kun betaler lav skat i hjemlandet eller slet ikke betaler skat. Med disse forslag opnås en mere fair konkurrence mellem danske og udenlandske virksomheder og lønmodtagere. Forslagene vil dermed modvirke social dumping ved at begrænse mulighederne for at kunne konkurrere på skattefordele for arbejdstagere.

Dertil kommer en skærpet beskatning af arbejdsudleje og dermed mulighederne for, at udenlandsk arbejdskraft, der arbejder i danske virksomheder, undgår dansk beskatning ved at arbejdet udføres på entreprisekontrakter.

Afgiftschok på diesel

Og så kan virksomhederne godt forberede sig på et afgiftschok på deres bilpark.

Det rammer især dieseldrevne køretøjer, der får forhøjet den såkaldte "udligningsafgift" med mere end 50 procent. Indtægterne fra denne forhøjelse skal gå til afgiftsfritagelsen for elbiler i perioden.

Stramningerne rammer også det eksisterende fradrag for grundforbedringer - fradrag for anlæg af veje, kloak og lignende byggemodningsomkostninger - ved udstykning af grunde.

Her gives i dag et fradrag i 30 år, men nye fradrag afskaffes, mens eksisterende fradrag fortsætter til udløb.

Dyrt for boligejerne

Sidst, men ikke mindst rammes boligejerne, idet regeringen vil forringe rentefradraget, således at renter på over 50.000 kr. for enlige og 100.000 kr. for ægtepar reduceres med ét procentpoint årligt i 2017, 2018 og 2019 og to procentpoint i 2020, ud over hvad den tidligere regering allerede havde forringet rentefradraget med.

Til sidst kan nævnes, at er man en flittig pensionist, der netop gør, hvad regeringen har opfordret til, bliver længere på arbejdsmarkedet, sker der en voldsom skattemæssig diskriminering i skattereformen.

Ganske vist løftes grænsen for topskatten til 467.000 kr., men det finansieres blandt andet ved at reducere folkepensionens grundbeløb med 13.600 kroner. Samtidig får man ikke del i den forhøjede topskattegrænse.

Det betyder i praksis, at man som 64-årig har en topskattegrænse på 467.000 kroner, men formaster man sig til også at arbejde som 65-årig og i årene derefter, skal man betale topskat allerede fra cirka 390.000 kroner.