Bland jer ikke i strejker
EU-forordning er i modstrid med den danske aftalemodel, siger Folketingets beskæftigelsesudvalg
EU-kommissionen ønsker at begrænse retten til konflikt, men står det til Folketinget, så er det ikke noget, EU overhovedet skal blande sig i. Konfliktretten er et nationalt anliggende.
Folketingets beskæftigelsesudvalg har netop vedtaget en udtalelse, som vil være grundlag for dansk afvisning af kommisionens forslag om at regulere forholdet mellem retten til at strejke og de økonomiske frihedsrettigheder, herunder retten til at drive virksomhed i et andet land. Ifølge forslaget skal konflikter på arbejdsmarkedet varsles i forvejen, og i sidste ende skal EU-domstolen have magt til at lægge sag an mod den strejkende part, hvis det vurderes, at en strejke ikke er rimelig.
- Forslaget er i modstrid med den danske aftalemodel og er ikke noget, som EU skal lovgive om, siger Ane Halsboe-Larsen, socialdemokratisk social dumping-ordfører.
Efter en vis tøven valgte også Venstres medlemmer af Beskæftigelsesudvalget at støtte udtalelsen.
- Vi har snakket lidt forbi hinanden. Vi er enige i, EU ikke skal blande sig i konfliktretten. Det er et nationalt anliggende, siger Hans Andersen, der er Venstres ordfører på sagen.
Ikke flere forsøg
Beskæftigelsesudvalget mener, at konsekvensen af forordningen vil indebære en regulering af konfliktretten. Man finder, at “konfliktretten er en integreret del af den danske aftalemodel, som har haft stor og gunstig betydning for udviklingen af det danske arbejdsmarked og samfund med fleksible vilkår for lønmodtagere og virksomheder", hedder det.
I udtalelsen opfordrer udvalget EU-kommissionen til, at “udviklingen af EUs indre marked respekterer de nationale arbejdsmarkedsmodeller, herunder retten til at forhandle, indgå og håndhæve kollektive aftaler". Samtidig beder man kommissionen om afholde sig fra yderligere forsøg på at regulere konfliktretten eller andre centrale elementer i medlemslandenes arbejdsmarkedsmodeller.
Det er ikke kun et flertal i det danske parlament, der er imod, at EU blander sig i strejkeretten. Tilsvarende melding ventes at komme fra Sverige og England og formentlig en række andre EU-lande.
Historisk irettesættelse
Hvis en tredjedel af de nationale parlamenter gennem begrundede udtalelser, som den fra Folketingets beskæftigelsesudvalg, afviser forslaget, kommer det retur til EU-kommissionen.
- Hvis det sker, vil der være tale om en historisk irettesættelse af kommissionen og første gang det sker efter Lissabon-traktatens ikrafttrædelse, siger Ole Christensen, socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet og ordfører på området.
Det er det såkaldte nærhedsprincip i Lissabon-traktaten, der åbner for at irettesætte EU-kommissionen. Nærhedsprincippet siger, at beslutninger skal tages så tæt på borgerne som muligt.
Selv hvis der ikke er et tilstrækkeligt antal nationale parlamenter, der er parat til at give EU-kommissionen det gule kort, så vurderer Ole Christensen, at der alligevel er mulighed for at vælte hele forslaget.
- Der er tale om en såkaldt forordning, som vi skal tage stilling til i Europa-Parlamentet. Vi kan ikke stille ændringsforslag men kun sige ja eller nej, og min vurdering er, at der vil være et flertal imod, siger han til Licitationen.
En sidste mulighed for at vælte forordningen er, at blot et enkelt land nedlægger veto.
