Orange mænd på listesko i Ribes kulturlag
Domkirkepladsen i Ribe, som er Danmarks ældste, undergår i øjeblikket en stor forvandling
Biskop og salmedigter Hans Adolph Brorsons bronzestatue uden for kirken står uanfægtet med psalmebogen i hånden og lægger øre til klokkespillet. Det er én af hans egne salmer, der klinger ud over byens røde tage.
Men måske rynker han alligevel i et splitsekund det ene øjenbryn, for denne formiddag overdøves klokkerne af et pludseligt brøl fra en dieselmotor, der sætter i gang. En 16 tons Komatsu gummihjuls gravemaskine har fået en glubende appetit på brostensbelægningen uden for kirken og tager grådigt for sig af retterne. Piksten skovles op af indviet jord i bunkevis for at blive læsset på en lastbil og kørt i depot.
Fortiden dukker frem
Det er kun starten på et større anlægsprojekt, som tog sin begyndelse i slutningen af 2011 efter flere års planlægning, arkitektkonkurrence og prækvalifikation blandt entreprenører.
Det går ud på først bogstaveligt talt at "smadre" de eksisterende omgivelser, inden kirkepladsen om mange måneder og i en helt ny form, der inviterer til ophold og aktivitet frem for parkering af biler, gives tilbage til ripenserne.
Entreprenørvirksomheden Stürup i Esbjerg står for alt det praktiske, og mændene i orange arbejdsdragter flytter nu og 10-11 måneder frem rundt på jord, sten, rør, kabler og ledninger samt tunge granitfliser i hvad der bedst kan betegnes som en kultursvamp, mens arkæologerne følger med på sidelinjen og tager sig af de mange århundredgamle skeletter, som dukker frem af middelalderglemslen – 400 styk i tre-fire lag er det foreløbig blevet til, mange helt tilbage fra vikingetiden.
Millioner i kultursvamp
Licitationen – Byggeriets Dagblad møder sjakket fra Stürup ved Brorson-statuen en fredag formiddag.
Til højre for granitsoklen ses efterladenskaber fra nattens udskejelser. En eller anden har skamløst tømt sit maveindhold ved salmedigterens fod, – en nattevandrer, for det kan nok ikke stamme fra vor ven på soklen, lyder den skarpe iagttagelse fra en orangeklædt skælm, mens han tager et fast greb om skovlen.
Rent faktisk er der tale om et friskt bidrag til det kulturlag med affald og diverse terrænreguleringer, som gennem århundreder har været med til at hæve området rundt om kirken, og som i dag har affødt et storslået projekt til næsten et halvt hundrede mio. kr. på en af landets fornemste og ældste kirkepladser.
Som sunket i jorden
Ribe Domkirke blev i sin tid opført på byens højeste punkt, men takket være opbygningen af århundredernes mange kulturlag er en del af arealerne rundt om kirken blevet hævet.
Efterhånden som byen er vokset op omkring kirken, er selve domkirkepladsen "sunket" i jorden og ligger i dag reelt i et hul én til halvanden meter nede med støttemure omkring kirken som adskillelse mellem kirke og by. Det aktuelle projekt skal give hele pladsen tilbage til byen som en stor sammenhængende flade, så den igen kan fungere som en naturlig og integreret del af byens og kirkens liv.
Domkirken bliver fremover centrum på en skålformet plads med skrånende sider, hvor gulvet af granit inde i kirkerummet får lov til at brede sig ud på hele pladsen i et vinderprojekt udformet af arkitektfirmaet Schønherr og finansieret i et partnerskab mellem Fonden Realdania og Esbjerg Kommune.
Ryste-alarm advarer
På grund af at entreprenøren opererer på et middelalderligt affaldslag – en kultursvamp, som ikke tåler komprimering - midt i byen med gamle skrøbelige huse, vanker der nogle helt specielle udfordringer.
Der må således overhovedet ikke foretage komprimering af jorden med vibrationsmateriel, fordi de gamle huse er dårligt funderet. "Svampen" nedenunder skal holdes fugtig og være vandgennemtrængelig. Hvis den komprimeres for hårdt, kan vandet ikke trænge igennem.
Derfor benyttes et kompakterhjul – en tung tromle med knopper, som køres hen over jordoverfladen for på den måde at komprimere jorden tilstrækkeligt i kloakrenderne.
For en sikkerheds skyld er de gamle huse dog blevet udstyret med en vibrationsmåler, som slår alarm, hvis undergrunden alligevel skulle komme til at ryste for meget.
Jord skal fjernes
Det stort anlagte projekt kræver selvsagt flytning af en del jord. Fjernelse af niveauforskellen mellem kirken og de omgivende gader og huse kræver således opgravning og bortkørsel af cirka 3.000 kbm lettere forurenet jord samt 1.300 kbm forurenet jord.
Gravearbejdet kræver, at en del forsyningsledninger skal omlægges – både telefon, vand, kloak og fjernvarme, og når jorden er væk, udføres pladsens bundopbygning med to lag geonet og bundsikringssand og stabilt grus på i alt cirka 7.400 kvadratmeter, der til sidst skal belægges med granit. Herudover forestår sluttelig montering af pladsinventar såsom bænke, skilte, affaldskurve m.v. samt plantning af ti store linde- og egetræer. Arbejdet skal foregå under snævre trafikale forhold i de gamle, smalle brostensbelagte gader.
I kloakarbejdet indgår en 260 meter regn- og spildevandsledninger rundt om domkirkepladsen samt en styrbar underboring Ø400 ud til Ribe Å for Esbjerg Forsyning i forbindelse med 700 m pladsafvanding – så regnvand ikke strømmer fra den fremtidige belægning og ind i kirkerummet.
Til belægningsarbejdet skal bruges dels nordisk granit og dels kinesisk granit. Den kostbare nordiske granit, som kommer fra Bornholm og Sverige, skal lægges i umiddelbar forlængelse af kirken. Der er tale om relativt store fliser, nogle af dem nærmest som gravsten, som også er brugt inde på kirkegulvet. Tanken er fra arkitektens side, at de samme formater og de samme granitfliser skal være med til så at sige at få kirkegulvet til at vokse ud af kirken og ud på pladsen. Entreprisen indeholder cirka 2.500 kvm nordisk granit. Et stykke fra kirken er det så meningen, at der skal arbejdes videre med kinesisk granit på et areal på i alt 4.000 kvm.
