S er parat til yderligere indsats mod social dumping
Flere hundrede faglige repræsentanter efterlyser en stærkere indsats mod social dumping. Socaldemokratiet er parat til at skærpe kontrollen med udenlandske arbejdstagere og virksomheder
- Vi udkonkurreres af billig udenlandsk arbejdskraft…
De henviser til, at cirka hver tredie medarbejder på byggepladserne, er fra udlandet – "ofte underbetalte, og de arbejder ikke på overenskomstmæssige vilkår".
Der peges også på, at når en dansk bygningsarbejder erstattes af udenlandsk arbejdskraft, koster det ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd samfundet mellem 258.000 kroner og 312.000 kroner i manglende skatteindtægter og udgifter til understøttelse.
Scorer kassen
De understreger samtidig, at "løsningen ikke er at sænke mindstelønnen", og at social dumping og mange udenlandske firmaer også har ført til væsentligt færre lærepladser:
- Det er næsten altid en dansk bagmand eller mellemmand, der scorer kassen på social dumping, lyder budskabet, og det foreslås, at hvervgivere altid skal tilbageholde skat og moms, når de bruger udenlandske entreprenører:
- Mange udenlandske virksomheder stikker af fra gæld til det offentlige og faglige organisationer. Vi kræver et bedre samarbejde mellem danske og udenlandske myndigheder om udveksling af oplysninger om virksomheder, moms og skat. Vi kræver øget kontrol, og at platfirmaer og suspekte hvervgivere straffes hårdere, lyder det utvetydige budskab.
Det foreslås blandt andet også, at Arbejdstilsynet skal kunne standse arbejdet, indtil forholdene er bragt i orden, og der er ros til den stigende anvendelse af, at entreprisekontrakter indeholder arbejds- og sociale klausuler.
Parat
Formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, Lennart Damsbo-Andersen (S), er ikke overrasket over budskabet fra byggearbejderne og siger til Licitationen, at regeringen er parat til at stramme kontrollen med, om arbejdet foregår på reelle vilkår, yderligere.
- Vi har ikke formået at dæmme op mod eksempelvis underbetaling. Myndighederne har ikke sikret, at der sker en korrekt registrering af de virksomheder og arbejdstagere, der kommer til Danmark. Her har hverken arbejdsgivere eller fagforeninger været gode nok til at organisere dem, der kommer til landet, siger Lennart Damsbo-Andersen til Licitationen.
Kvantespring
Han peger dog på, at den nuværende regering har foretaget "et kvantespring" i forhold til at gribe problemet an på.
- Og vi har ikke set de sidste initiativer til at sikre, at virksomheder og arbejdstagere er lovligt i Danmark. Jeg forudser en øget indsats. Forleden deltog jeg i en landsdækkende kampagne, hvor BAT besøgte over 600 byggepladser: Jeg var med på Lolland og besøgte blandt andet en plads med polske byggearbejdere. De sagde selv, at de havde gode steder at overnatte, men det viste sig at være nogle brikse i et nedlagt butikslokale. Og så får de lidt rugbrød og leverpostej i køleskabet. Forholdene er ikke i orden, og man har ikke mulighed for at følge deres løn. Det kræver en fælles indsats at få styr på udviklingen – både myndigheder, arbejdsgivere og fagforeninger, slutter Lennart Damsbo-Andersen
Afprøv EU-regler
Senest har BAT på baggrund af den nævnte landsdækkende kampagne konstateret, at det reelt ikke kan lade sig gøre at kontrollere, om de polske og litauiske virksomheder må arbejde efter udstationerindsreglerne.
BAT har forgæves forsøgt at få en dialog med de polske myndigheder for at kunne dokumentere, om virksomhederne eksisterer.
- Det kunne være en nærliggende tanke, at man fra den polske regerings side simpelthen ser igennem fingrene med de mange ulovlige udstationeringer og falske virksomhedskonstruktioner, siger Gunde Odgaard, der er sekretariatschef i BAT og appellerer til de danske myndigheder om at skride ind over for Polen.
Ellers konstaterer BAT, at hvis Polen ikke vil samarbejde, “kan vi jo blive nødt til at teste EU-systemet og indføre kontroller, som ifølge EU ikke er tilladt".
Informationerne om de litauiske byggefirmaer i Danmark er endnu mere sparsomme. Kun tre af 46 litauiske virksomheder i RUT har angivet et nationalt momsnummer, der matcher det fælleseuropæiske momregistreringssystem VIES.
