Hvilken undergrund skal den kommende motorvejstunnel under Limfjorden bygges i?
Det skal Vejdirektoratet have styr på, og derfor bliver der nu boret dybt i den nordjyske jord- og fjordoverflade.
Per Aarsleff er sat på opgaven med at udføre de geotekniske undersøgelser. Borearbejdet udføres fra en pram, som er udstyret med avanceret boreudstyr, på steder i Limfjorden, hvor vanddybden er over 1,5 meter.