Arkitektonisk kvalitet og værktøjsvalg (3 ud af 3) 

Dette er tredje og sidste del af interviewet TMP Arkitektur / Du kan læse det samlede interview her. 

Måden de digitale værktøjer har formet tegnestuerne på – bl.a. som en konsekvens af, at bygningskonstruktørerne bliver uddannet som Revit-eksperter – har ifølge Thomas Melgaard Pedersen en række følgevirkninger for især de mindre tegnestuer. Han italesætter dette som en branche-udfordring, der medfører lavere indtjening og stressede medarbejdere, fordi de ikke – indenfor den aftalte tidsramme og med de værktøjer tegnestuen har valgt – kan levere, det de skal. Thomas efterlyser selvransagelse i branchen. 

”Tegnestuerne består i mange tilfælde af omtrent halvdelen bygningskonstruktører, der primært tegner i Revit, og den anden halvdel arkitekter, som arbejder i en række forskellige programmer. Den arbejdsdeling betyder ofte, at projekterne ikke føres til ende af en arkitekt, men i stedet stoppes ved en arkitektonisk skitse, som senere viderebearbejdes i Revit. Resultatet er, at arkitekternes designintentioner let kan blive udvandet i overleveringen, og at den faglige styring af proces og metode i praksis bliver bestemt af softwarevalget frem for af arkitektonisk helhedstænkning.”

Det er dog ikke kun forholdet mellem arkitekter og bygningskonstruktører, som er afgørende for processen. Det er også overgangen, når projektet skifter hænder. “Jeg vil ikke have et clean cut i overgangen fra arkitekt til konstruktør,” forklarer Thomas, “men hellere en glidende overgang. Konstruktøren skal ind over projekterne tidligere og arkitekten skal være med længere. Vi mister arkitektonisk kvalitet, hvis overgangen sker for tidligt. Vi skal jo kunne blive ved med at forbedre projektet så langt fremme i processen som muligt.”

Det er ikke en kamp mellem faggrupper, understreger Thomas Melgaard Pedersen. 

”Bygningskonstruktører og ingeniører er helt afgørende for kvaliteten af projekterne – hver faggruppe bidrager med deres særlige styrker, og ingen kan undværes på en tegnestue. Men når vi arbejder i et program, der begrænser arkitekternes mulighed for at fastholde designgrebet gennem processen, risikerer vi at give afkald på den arkitektoniske kvalitet. Det er ikke et spørgsmål om faggruppernes værdi, men om at værktøjet skal understøtte arkitekternes faglighed i stedet for at skubbe den i baggrunden.”

Med IFC kan alle vælge de bedst egnede BIM-værktøjer 

Samarbejde er et naturligt emne, når samtalen handler om valg af software-platform. Thomas Meldgaard Pedersen argumenterer for at alle faggrupper vælger de værktøjer, der bedst passer til deres respektive behov – og så benytter IFC som udvekslingsformat mellem Revit og Archicad. 

“Alle vores aftaler er baseret på IFC. Det er en snak vi tager up-front. Jeg forklarer, det er sådan her, at vi er de bedste arkitekter. Jeg synes, at det er trist, hvis arkitekterne tvinges over i et værktøj, alene fordi de andre faggrupper synes, at det er bedst til deres behov. Alle parter bør i langt højere grad vælge de værktøjer, der bedst understøtter deres egne processer – og så sikre det bedst mulige samarbejde på tværs af fag og værktøjer. Enkelte samarbejdspartnere synes, det er ærgerligt, at vi har valgt en anden software end dem. Men omvendt har vi også ingeniører, som er glade for IFC, da de jo alligevel ikke bruger den samme model som arkitekterne. Bygherrerne er glade, så længe vi leverer den ønskede kvalitet, og med Archicad kan vi levere mere, hurtigere og på et højere niveau.”

Det betyder meget for hverdagen på tegnestuen, forklarer han.

“Hvis vi tidligere blev ringet op, og spurgt om vi dagen efter kunne lave en rettelse på et eller andet, sad vi ofte meget længe og arbejdede. Nu kan vi hurtigt rette i projektet og levere hurtigere. Projekterne kører jo aldrig i et lineært forløb, så vi er nødsaget til at løbende at have mulighed for at indarbejde ændringer. Selv om designet generelt er låst, sker der tilretninger helt frem til det er bygget.” 

Interviewet skal rundes af, selv om Thomas åbenlyst har mere på hjertet. Det har været en spændende snak, som identificerer en masse udfordringer og muligheder for byggebranchen, arkitekttegnestuerne og medarbejdernes hverdag. Alt dette som Thomas Melgaard Pedersen selv vil kunne styre i sin virksomhed. Derfor afslutter han, som han lagde op til i starten af samtalen. 

“Jeg vil gerne lave en virksomhed, der er så dygtig til at levere det vi skal, så kunderne kommer efter god arkitektur, og at vi ikke spilder tiden på dårlige processer. Vi skal frigive flest mulige ressourcer til kerneopgaven: at være kreativ arkitekt. Det kræver, at vi som arkitekter sætter os ned og gennemtænker alle vores arbejdsgange og metoder for at sikre kvaliteten. Det hele falder på, at vi som arkitekter skal kunne levere noget mere for ikke at blive hægtet af. I dag bliver vi hægtet af for tidligt, og det er vi et eller andet sted selv ude om.”