Rådhusplads til forbedringer
Danmark må selvfølgelig som EU-medlem respektere reglerne omkring arbejdskraftens frie bevægelighed, herunder udstationeringsdirektivet. Men det må nødvendigvis være en forudsætning for at anvende reglerne, at det er muligt i de udenlandske virksomheders hjemlande at kontrollere, om de oplysninger, der afgives til RUT-registret, er korrekte. Ellers hersker rene wild-west tilstande, og det er desværre, hvad flere og flere oplever i den danske byggesektor. BAT-kartellet, som ingen kan beskylde for at være EU-uvenlige, konstaterer, at vil de polske og andre myndigheder i EU-landene ikke samarbejde og sikre, at der er en rimelig kontrol med de afgivne oplysninger, må grænserne for EU-reglerne afsøges med øget kontrol.
Indtil videre må det konstateres, at såvel fagbevægelse som arbejdsgivere har forsøgt at anvende de gængse danske spilleregler på arbejdsmarkedet, og de såkaldte 48 timers møder har da også vist deres duelighed. Men problemerne med social dumping er efterhånden så store, at de almindelige arbejdsretlige kampmidler ikke slår til. Vi er oppe mod en overmagt, der ikke altid følger spillereglerne.
Grundlæggende er EU’s regler for den frie bevægelighed smukke og velbegrundede. Men for at de kan fungere, stiller det nogle nødvendige krav til medlemslandene om at vise en vilje til og yde en indsats for at sikre, at reglerne overholdes. Den vilje viser en række østeuropæiske lande ikke. Derfor må Danmark, som opfordringen lyder fra BAT, stramme grebet.
Dansk Byggeris kommentar til problemerne, at der er “plads" til forbedringer, er selvfølgelig en erkendelse, men nok desværre også en “mild" underdrivelse.
