23948sdkhjf

Slagsmål om arbejdsklausuler

Dansk Byggeri mener, at ILO 94 som arbejdsklausul begunstiger udenlandske byggefirmaer
Dansk Byggeri og fagbevægelsen er røget ud i et veritabelt slagsmål om, hvordan landets kommuner undgår social dumping ved bygge- og anlægsopgaver.

Et flertal af landets kommuner har arbejdsklausuler med henvisning til den internationale arbejdsorganisation ILO’s konvention 94, og en række kommuner er på vej med tilsvarende krav ved fremtidige udbud.

Nu vender Dansk Byggeri sig imidlertid imod brugen af ILO 94.

- Problemet er, at konventionen fortolkes på en måde, så de risikerer at være ren “Køb udenlandsk klausuler", siger Dansk Byggeris adm. direktør, Lars Storr-Hansen.

Kan ikke håndhæves

Ifølge ILO-konventionen må løn- og arbejdsvilkår ved offentlige byggeopgaver ikke være ringere end hvad der gælder for tilsvarende arbejde der hvor arbejdet udføres.

- Med Københavns Kommunes tolkning af bestemmelsen betyder det, at en dansk byggevirksomhed typisk skal betale 160-170 kroner i timen for at overholde klausulen. Konventionen og det samme lønniveau kan imidlertid ikke håndhæves over for udstationerende virksomheder fra andre EU-lande. EU-retten vil i sidste ende stå over folkeretslige konventioner som ILO-konventionen. Det er kun et spørgsmål om tid, hvornår den første sag kommer, siger Lars Storr-Hansen.

Han mener, at de udstationerende virksomheder kan nøjes med overenskomsternes mindstebetalingssatser på 115-120 kroner og overholde EU-retten.

LO lodret uenig

I LO er man “lodret uenige" i Dansk Byggeris fortolkning.

– I EU-traktatens artikel 351 står der, at konventioner, som er tiltrådt af et land, før dette land blev medlem af EU, ikke berøres af EU-retten. Og da ILO-konvention 94 blev ratificeret af Danmark i 1955 – altså 18 år før Danmark meldte sig ind i EU, betyder det, at ILO-konventionen gælder fuldt ud i Danmark uanset EU-retten. Desuden burde Storr-Hansen vide, da landene allerede i forbindelse med udstationeringsdirektivets vedtagelse var enige om, at ILO-konventionen og direktivet ikke var modstridende, siger LO’s næstformand Lizette Risgaard.

Hertil siger Lars Storr-Hansen:

- Vi er ikke enige i den tolkning. EU-retten og hermed også udstationeringsdirektivet står over alt andet, og det vil blive afklaret, når vi får den første sag,.

Ikke virkeligheden

Byggegruppen i 3F er stærkt forundret over, at Dansk Byggeri nu vender sig imod arbejdsklausuler.

- Det er den værste spinkonstruktion, Dansk Byggeri endnu har bygget. Det har intet med virkeligheden at gøre, siger Palle Bisgaard, forhandlingssekretær i Byggegruppen.

- Staten har benyttet ILO 94-klausuler i årtier, og der findes ingen eksempler på, at man bruger arbejdsklausuler til at gennemføre gennemsnitslønninger. Fortolkningen har altid været, at ILO 94 er overholdt, hvis der indgås o

- Vi betragter Dansk Byggeris nye holdning som et rent angreb på de lønninger, som danske håndværkere har opnået gennem de fælles overenskomster, som parterne har indgået. Jeg kan kun se det som om Dansk Byggeri går de store entreprenørernes ærinde, vel at mærke kun de entreprenører, der spekulerer i at bruge billigst mulig udenlandsk arbejdskraft, siger Palle Bisgaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.116