23948sdkhjf

VUC i Aalborg overtager DSB-grund

Sammen med SOSU Nord skal VUC samle aktiviteterne på godsbanearealet
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har søgt Folketingets Finansudvalg om tilslutning til, at VUC Nordjylland køber et undervisningsbyggeri på Godsbanearealet i Ålborg for en samlet udgift på 153 mio. kr.

I Aalborg er aktiviteten vokset fra 632 årskursister i 2007 til 932 årskursister i 2011, hvilket svarer til en aktivitetsfremgang på 47 procent. Som følge af aktivitetsfremgangen i perioden 2007-2011 har institutionen udvidet lokalekapaciteten i Aalborg, og den har nu til huse på fire adresser.

Institutionen har beregnet, at den ved at samle uddannelsesaktiviteterne i én bygning kan spare 0,7 mio. kr. årligt i driftsudgifter, hvortil kommer, at VUC Nordjylland mangler faglokaler, kantine, fælles samlingsrum og idrætsfaciliteter.

Tages i brug i 2014

DSB, som er ejeren af Godsbanearealet i Aalborg, har solgt retten til at råde over og bygge på grunden til entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S.

Og det er muligt at opføre et fælles undervisningsbyggeri med SOSU Nord på i alt cirka 27.700 etagekvadratmeter.

VUC Nordjylland har derfor indgået en aftale med A. Enggaard, der dels indebærer, at VUC Nordjylland køber et nøglefærdigt byggeri af A.Enggaard, dels at A. Enggaard udbyder opførelsen af byggeriet, som for VUC Nordjyllands vedkommende omfatter cirka 9.800 etagekvadratmeter undervisningsbyggeri inklusiv kælder og 1.800 etagekvadratmeter fællesareal.

Undervisningsbyggeriet forventes påbegyndt den 1. juli 2012 og forventes i brug taget i 2014, og anlægssummen udgør af det samlede beløb på 153 mio. kr. de 143 mio kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078