23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION MIDTJYLLAND

SPILDEVAND - HOLSTEBRO: Holstebro Byråd godkendte på sit seneste møde en bevilling på 15 mio. kroner fordelt over tre år til erhvervsbyggemodning af centerområde og vejomlægning ved Hostrup i Holstebro.

Det blev på samme møde også besluttet, at sende et forslag til tillæg nr. 3 for kommunens spildevandsplan i otte ugers høring, ligesom byrådet sagde god for, at Maabjerg IF kan etablere boldbaner på et areal ved Bjerregårdsvej/Borregårdsvej i Holstebro.

HAVN - SÆLVIG: Samsø Kommunalbestyrelse har godkendt et forslag til lokalplan og et tilhørende forslag til kommuneplantillæg for Sævig Havn.

I forbindelse med at Samsø Kommune har hjemtaget besejlingen på Vestruten og har etableret Samsø Rederi med egen færge, er der behov for ændringer på Sælvig Havn. Disse ændringer forudsætter en udvidelse af kommuneplanramme nr. 68-3150 samt ny lokalplanlægning.

REGION SYDDANMARK

VINDMØLLER - ESBJERG: Et enigt Plan & Miljøudvalg i Esbjerg Kommune har godkendt, at kommunens nye vindmølleplan sendes til endelig behandling i byrådet. Planen udlægger tre nye områder til vindmøller: Kærbøl Mark, Store Lundsmark og Vilslev Nord.

REGION SJÆLLAND

CYKELRUTE - NÆSTVED: Cykelruten København – Berlin er en populær rute for cykelturister. Men strækningen langs Præstø Fjord er ikke særlig tryg for cyklister. For at give alle cyklister gode muligheder for at nyde den smukke natur og komme sikkert frem, vedtog Næstved Byråd forleden, at landevejen langs Præstø Fjord skal laves om til en såkaldt 2- minus -1 vej.

Kørebanen indsnævres visuelt med en stiplet bred linje og kanterne farves i begge sider. Det bliver til cykelisternes kørebane. Bilerne får et fælles kørespor midt på vejen og skal trække ud til siden, når der kommer en modkørende.

Man regner med, at den nye vej bliver færdig i år, og at også Faxe og Vordingborg vil etablere en tilsvarende løsning på deres del af vejen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109