Staten får travlt med at nå energimål
Staten har kun nedbragt sit energiforbrug med 1,8 procent siden 2006. Der skal derfor strammes op, hvis målet om en reduktion på 14 procent i 2020 skal nås
Det er hvert ministerområde, der skal reducere energiforbruget med 14 procent, og som selv har ansvar for at iværksætte rentable energibesparelser som for eksempel reduktion i varme og køling, elforbrug samt procesenergi. Tallene skal nu yderligere analyseres, men allerede nu vurderer ministeriet, at der skal gøres en ekstra indsats, hvis 2020-målet skal nås.
- Jeg vil sørge for, at de ministerier, der har et stort energiforbrug og endnu er et stykke vej fra at indfri energisparemålet, vil blive indkaldt til særskilte drøftelser. Drøftelserne skal klarlægge, hvad der konkret kan gøres for, at ministerierne lever op til målet om at reducere deres energiforbrug med 14 procent, skriver klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) til Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg.
Stor evaluering
Tallene, erkender ministeriet, er behæftet med en betydelig usikkerhed, og derfor skal der i 2016 laves en større evaluering af ministeriernes energispareindsats. For den er meget forskellig for ministerium til ministerium.
Det ministerium, der står for den største reduktion, er Økonomi- og Indenrigsministeriet, der siden 2006 har sænket energiforbruget med 48 procent. På andenpladsen kommer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der i 2013 brugte 40 procent mindre energi end for syv år siden.
I den anden ende af skalaen befinder Finansministeriet sig. Her er energiforbruget gået op med 215 procent siden 2006. Det er et godt stykke fra Erhvervs- og Vækstministeriet, der med en stigning på 38 procent står for den næststørste stigning.
Mangler fokus
Camilla Damsø Pedersen, der er chefkonsulent i Dansk Byggeri, vurderer, at årsagen til statens lave energireduktion blandt andet skal findes i manglende mål for energirenovering af den statslige bygningsmasse.
- Tallene er et udtryk for, at der ikke har været nok fokus på, hvad man kan opnå af energibesparelser ved energirenovering af de statslige ejendomme. Man kunne eksempelvis lave en mere dybdegående vurdering af de potentialer, der er for energirenovering, og på den baggrund sætte konkrete mål for energirenovering, siger hun.
Danmark er, som resten af EU’s medlemslande, forpligtet til at energirenovere tre procent af de statslige bygninger hvert år. Det er en direkte følge af direktivet om energieffektivitet. Dog kan medlemslandene vælge en alternativ tilgang til direktivets krav om energirenovering, hvilket Danmark har gjort. Og det ærgrer Camilla Damsø Pedersen.
- Danmark er desværre blandt de mindre ambitiøse lande. Den danske tilgang glimrer ved fravær af konkrete mål for energirenovering. Det ærgerlige er, at den indsats EU har lagt op til i forhold til energirenovering af de statslige bygninger bliver svækket, når Danmark i stedet for mål for energirenovering sætter mål for reduktion af statens samlede energiforbrug, siger hun.
På Christiansborg er Dansk Folkepartis klima- og energiordfører, Mikkel Dencker, overrasket over, at staten efter flere år ikke har nedbragt sit energiforbrug mere.
- Energirenoveringer er en trend lige nu, som staten skulle se at komme i gang med. Energi koster penge, som kunne være brugt på bedre velfærd. Der er store perspektiver i at energirenovere, og hvis man ikke allerede nu har en plan for, hvordan man kommer i gang med det, så vil jeg opfordre til, at man laver en, siger ordføreren.
