23948sdkhjf

Atlas finder funkis-farverne

Epokegørende, modernistiske funkis-boliger i Aarhus har tabt farverne. Nu udkommer et atlas med de originale penselstrøg genskabt ved hjælp af arkæologiske metoder som inspiration til renovering af facaderne
Strandparken i Aarhus udmærkede sig ved at være det første eksempel i byen på modernistisk arkitektur af sin art, dengang byggeriet startede i 1935, og det tredje af slagsen i Danmark.

De originale farver på 18 af de 22 kubistiske funkis-stokke er dog nu forsvundet fra facadefladerne efter årtiers slitage, men Realdania satte sig for at at genskabe den oprindelige kolorit ved hjælp af arkæologiske metoder udført af medarbejdere fra Den Gamle By i Aarhus.

Resultatet af Realdanias donation på 300.000 kroner udkommer nu i et farveatlas, som ikke mindst beboerne modtager som grundlag for en eventuel renovering. Fire af stokkene har allerede fået et tiltrængt ansigtsløft.

Med sin Bauhaus-inspirerede funkisstil brød Strandparkens åbne parkbebyggelse med den karréstruktur, der ellers var fremherskende i Aarhus, og byggeriet med samlet 400 lejligheder er et sjældent eksempel på brug af farver på facader i dansk modernistisk arkitektur fra 1930erne og frem, hvor lyse farver dominerer.

- Tænk bare hvor indflytterne kom fra. Formentlig fra boliger i mørke, snævre gader. Her åbner lyset sig uimodståeligt på et areal højt oppe over byen med masser af luft mellem stokkene og udsigt til Aarhus-bugten, lyder roserne fra Realdanias projektleder, Lars Autrup.

Banebrydende boliger

Den senere mangeårige stadsarkitekt i Aarhus, Alfred Mogensen, tegnede de også internationalt voldsomt banebrydende funkis-boliger i tre til fire etager.

Han føjer sig dermed til rækken af store danske arkitekter, der dyrkede funktionalismen i Aarhus som Arne Jacobsen og Erik Møller, der tegnede Rådhuset i Aarhus - et af hovedværkerne i dansk funktionalisme - Aarhus Universitet tegnet af C.F. Møller, Kay Fisker og Paul Stegmann, og Aarhus Katedralskole endnu en gang med C.F. Møller som formgiver. Også en ingeniør hører til det fine selskab: Ove Christensen der tegnede Klintegaarden, Skovvejen, i hvidmalet jernbeton.

De kastede historicismen i skraldespanden til fordel for funktionalismen inspireret af Stockholm-udstillingen i 1930, der brød med tidligere tiders stilhistoriske efterligninger og det, de opfattede som overdreven brug af dekoration til fordel for “materialernes renhed".

Realdania samarbejder med Strandparkens Fællesudvalg, der består af repræsentanter for de tre kategorier af boliger alias ejer- anparts- og lejelejligder, og den lokale projektleder hilser det nye atlas med visualiseringer af de originale farver og forslag til materialevalg yderst velkommen.

- Med sådan et atlas i hånden håber jeg, at vi formår at ryste beboerne sammen om et fælles mål, så alle stokkene ad åre bliver renoveret, kommenterer Tone Lassen.

Den lokale projektleder fornemmer tydeligt, at interessen for at renovere facaderne allerede “tegner lovende.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109