Regeringen skal håbe på mirakler
Sommeren vil vise, om S-SF-R regeringen har en chance for at overleve. Den politiske situation er efter skattereformen totalt uoverskuelig
Det vil i så fald ikke være første gang, at SF sprænges på grund af et tæt samarbejde med Socialdemokratiet. Sidst førte det i 1967 under "det røde kabinet" til dannelsen af Venstresocialisterne, da fire medlemmer i SF’s folketingsgruppe sammen med en hel del partimedlemmer brød ud og dannede det nye parti. Også dengang var det strid om partilinien, der førte til sprængningen.
Situationen er mest alvorlig for SF, der om nogen har måttet betale for regeringsdeltagelsen og i stigende grad må føle sig som en hund i et spil kegler, hvor det først og fremmest er De Radikale, der kaster kuglerne.
Styrket SR-akse
Mere og mere tyder på, at SF er med i regeringen på lånt tid. Skattereformen vil sandsynligvis give Enhedslisten endnu mere vind i "meningsmålingssejlene", og det er nu ikke længere et spørgsmål om SF må træde ud af regeringen, men hvornår det sker. Det er faktisk højst tvivlsomt, om SF’s ministre overhovedet når at optjene det ene års anciennitet, der giver ret til ministerpension.
Mere og mere tegner derfor til en styrket SR-akse i regeringen. En SR-akse der eventuelt efter SF-exit skal forsøge at manøvrere sig gennem politisk stormvejr, men også en SR-akse der sandsynligvis vil kunne opnå en vis våbenstilstand med den borgerlige fløj om den økonomiske politik og dermed finansloven.
Socialdemokraterne er simpelthen tvunget til at købe sig tid til at kunne genoprette bare en smule af de tab, partiet i øjeblikket står til i meningsmålingerne. Det kræver, at Helle Thorning-Schmidt kan genskabe tilliden til, at hun opnår et fornuftigt samarbejde hen over midten om reformer, der virker og derigennem vise vælgerne, at hun alligevel havde den rigtige medicin under krisen.
Politiske hajer
De Radikale står i en fantastisk position. De fleste meningsmålinger peger på, at der efter et valg vil være et flertal bestående af Venstre, De Konservative, De Radikale og Liberal Alliance, altså et økonomisk flertal uden om Dansk Folkeparti.
Dermed er der lagt op til en VR-regering med Lars Løkke eller Margrethe Vestager i spidsen i spidsen, og det vil være en regering med alle muligheder for at manøvrere sig gennem et farvand fyldt med "politiske hajer".
Margrethe Vestager har siden regeringsdannelsen vist, at hun virkelig mener noget med at skabe en stærk økonomi og at hun er villig til at gå langt for at sikre de nødvendige reformer. Hun har dermed udvist mere politisk mod, end det er set i flere årtier på Christiansborg.
De fleste politiske iagttagere, mener, at det var et politisk selvmål, da Venstre i første omgang trak sig ud af forhandlingerne om en skattereform, men som bekendt ler den bedst, der ler sidst. Det var svært at skjule glæden i Venstre, da det ikke alene lykkedes at komme tilbage i forhandlingerne og opnå et resultat på rekordtid, men samtidig at smadre forholdet mellem regeringen og dens støtteparti Enhedslisten til pindebrænde.
Politisk talentmasse
Enhedslisten er forståeligt nok oprigtigt vrede over, at regeringen tilsyneladende er løbet fra en allerede indgået aftale. Det er påstand mod påstand, men der er ingen grund til at betvivle, at Enhedslisten i hvertfald havde fået den opfattelse, at et forlig var indgået om skattereformen.
Og tag ikke fejl. Enhedslisten er andet end Johanne Schmidt-Nielsen. Overordnet set er Enhedslisten nok det parti i Folketinget i dag, der har de fleste talenter, og man skal ikke have overværet mange debatter i Folketingssalen, før enhver tanke om, at Enhedslistens succes fremover hænger sammen med, om Johanne Schmidt-Nielsen genopstiller, er en illusion.
Det er måske ikke mindst der, årsagen ligger til, at SF har problemer. Enhedlistens politiske talentmasse er bare større end regeringspartiets.
De to små borgerlige partier, De Konservative og Liberal Alliance, bidrog stærkt til, at Venstre blev trukket tilbage til truget og dermed også til, at skattereformen ikke endte i "ægte rødt".
Især De Konservatives leder Lars Barfoed viste, at han er parat til over for de tidligere regeringspartnere i Venstre at skærpe tonen og smide fløjlshandsken. Om det så giver bonus i meningsmålingerne, det kan kun tiden vise.
BREAKING