Er det muligt at 3D-printe materialer ud fra digitale modeller?
Hvordan kan ændringer i struktur og komposition i et materiales allermindste dele frembringe nye højperformative materialer?
Kan man formgive denne type materialer så de kan tilpasses en lokal kontekst?
Det er nogle af de spørgsmål som Norbert Palz, professor i eksperimentel og digital design på Universität der Künste, Berlin, i dag stiller i sin ph.d.-afhandling Emerging Architectural Potentials of Tunable Materiality through Additive Fabrication Technologies".