23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Landets største betonvirksomhed leverer facadeelementer til stor forsvarsopgave

De første elementer til nye kasernebyggerier er klar hos CRH Concrete, som har tredoblet kapaciteten på murede facadeelementer for at kunne levere på opgaven
Annonce

Mens Forsvaret netop har udbudt midlertidige pavilloner for mange milliarder, kører de første betonelementer til nye bygninger for værnepligtige på landets kaserner igennem maskineriet hos CRH Concrete.

Det oplyser den store betonelementproducent i et opslag på LinkedIn.

Annonce

De mange elementer skal leveres til MT Højgaard og Pensiondanmark, som i december vandt en OPP-kontrakt til 2,6 mia. kr. på etablering og drift af 33 nye bygninger med 1.600 værelser til de danske soldater.

Entreprenøren og pensionskassen har netop været fordi betonelementproducenten for at få et konkret indblik i, hvordan projekterne tager form.

Annonce

Om OPP-kontrakten

Med tildelingen skal Pensiondanmark og MT Højgaard levere en totaløkonomisk løsning på tværs af finansiering, byggeri, drift og udvendig vedligeholdelse af i alt 31 ejendomme fordelt over 11 kaserner i Danmark.

Byggerierne fordeler sig på tværs af Danmark og omfatter Flådestation Frederikshavn, Bangsbo, Aalborg Kaserne, Skive Kaserne, Flyvestation Karup, Holstebro Kaserne, Varde Kaserne, Oksbøl Kaserne, Ryes Kaserne i Fredericia, Flådestation Korsør og Antvorskov Kaserne ved Slagelse.

Ejendommene skal være moderne, funktionelle og fleksible indkvarteringsbygninger, der understøtter, at alle soldater har adgang til komfortable og velindrettede forhold. Bygningerne skal også fungere som opholds- og undervisningsrum, hvor de værnepligtige kan modtage daglig undervisning.

Kilde: PensionDanmark

Annonce

Blandt de større enkeltordrer

- Projekterne gennemføres som offentligt-privat samarbejde og er et godt eksempel på, hvordan offentlige og private aktører i fællesskab kan levere ansvarlige løsninger til samfundskritisk infrastruktur, skriver Casper Mathiasen, adm. direktør i CRH Concrete, i en kommentar på LinkedIn.

Annonce

- Det er samtidig en af de større enkeltordrer, CRH Concrete har vundet, tilføjer han.

Ifølge betonbossen har virksomheden øget produktionen af murede facadeelementer med 300 pct. på seks uger for at kunne leve op til opgaven.

- Jeg har selv boet på flere af landets kaserner og ved, hvor afgørende ordentlige rammer er for dem, der skal bo og fungere der. Derfor betyder projekterne også noget helt særligt for mig, pointerer Casper Mathiasen.

Annonce

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.08|instance-web01