23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Licitationen
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

Mød biolog Katrine Skovsen, der forbinder natur og teknik

Naturfaglig indsigt kan afgøre, om et byggeprojekt kører på skinner eller går i stå. Som biolog hos EKJ rådgiver Katrine Skovsen bygherrer og projektteams om alt fra myndighedsprocesser og jordhåndtering til biodiversitet og klimatilpasning.

Hvordan passer en biolog ind i en rådgivervirksomhed med primært ingeniører, konstruktører, maskinmestre og elinstallatører?

Hos EKJ er svaret enkelt: Skærpede miljøkrav, klimatilpasning og fokus på biodiversitet betyder, at naturfaglig viden er blevet en vigtig del af fremtidens byggeri og skal tænkes ind allerede i de tidlige projektfaser. Og her spiller biolog Katrine Skovsen en central rolle.

Som én af virksomhedens to biologer omsætter hun natur- og myndighedskrav til løsninger, kollegerne kan indarbejde i projektets tekniske løsninger.

“Jeg arbejder med myndighedsgodkendelser, planprocesser og jordhåndtering, som ofte er dér, hvor miljøforhold kan få betydning for tidsplan, økonomi eller projektets udformning,” fortæller Katrine.

Som eksempel nævner Katrine sit arbejde med naturvurderinger i forbindelse med et datacenter i Jylland, hvor hun analyserede, hvordan anlægget kunne påvirke grundvandsstanden i nærliggende naturområder.

Fra nysgerrighed til faglighed

Interessen for naturen begyndte længe før studietiden. Som barn stillede Katrine spørgsmål til alt levende omkring sig, og hendes mor måtte ofte agere fugleekspert på turene i klapvogn.

I dag følger hun stadig naturen med samme nysgerrighed, men nu med et fagligt blik for, hvordan løsninger fungerer i praksis over tid. Det gælder f.eks. større naturgenopretningsprojekter som Søborg Sø i Nordsjælland, hvor effekten først bliver tydelig over tid.

Spejderlivet styrker rådgiverrollen

Rollen som rådgiver fylde også efter arbejdstid, hvor Katrine er spejderleder og bestyrelsesmedlem i Blå Spejder og underviser i projektledelse og gruppedynamik.

Nye værktøjer til bæredygtige byområder
Udviklingen i byggebranchen betyder, at naturfaglig rådgivning vokser i takt med byggebranchen bæredygtighedskrav. Derfor er Katrine i gang med at blive DGNB-certificeret inden for byområder.

”Det styrker min mulighed for at arbejde strategisk med bæredygtighed i projekterne. Jeg har tidligere arbejdet med biodiversitet, og jeg glæder mig til at få nye værktøjer, der kan være med til at forme projekter, så de bliver mere bæredygtige,” siger hun.

Sparring og faglig udvikling

I hverdagen sparrer hun ofte og gerne med hendes erfarne kollega, fagchef Finn Oemig, der etablerede EKJ’s Miljøafdeling i 1989.

”Jeg sætter pris på at få Finn til at læse mine rapporten igennem, inden jeg sender dem ud af huset. Det er et privilegie at have en fagperson som ham med over 40 års erfaring som mentor,” siger Katrine.

Mere end bare græsplæner

Når Katrine ser fremad, håber hun især at bidrage til projekter, hvor man tænker natur og byggeri tættere sammen, og hvor udearealer bliver mere end standardløsninger som græsplæner.

”Jeg kan rigtig godt lide at være ude at kigge på projektområder og være med til at skubbe projekter i en grønnere retning og skabe andre og bedre løsninger end bare græsplæner,” siger hun.

Noget af det, hun holder mest af ved rådgiverarbejdet i EKJ, er variationen af projekttyper og ikke kun at arbejde med én vinkel, men at se projekterne fra flere sider.

”EKJ er et godt sted at få erfaring og det er interessant at følge projekter hele vejen fra idé til virkelighed,” slutter Katrine.

Læs flere medarbejderportrætter 

Læs mere om at arbejde i EKJ 

EKJ Rådgivende Ingeniører AS
Blegdamsvej 58
2100 København Ø
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK83175419

Kontaktperson

SJ
Susanne Junge
Presse- og kommunikationsrådgiver
+45 21679960 suj@ekj.dk
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.063|