Forebyggelsespakker hjælper på vej
Små firmaer har glæde af forebyggelsespakker
For ham handler det i høj grad om at sikre den væsentligste ressource i virksomheden nemlig medarbejderne. I Moos er der otte ansatte, og Steffen Moos ved, at det både er dyrt, besværligt og menneskeligt uacceptabelt, hvis en medarbejder skal sendes hjem på grund af dårligt arbejdsmiljø.
For ham handler det derfor om at sætte arbejdsmiljøet i tale og om at få en systematik, der sikrer, at det hele tiden er i fokus. Det er forebyggelsespakkerne med til at sørge for, mener han.
- Vi er blevet langt bedre til at holde de møder, der skal til, for hele tiden at få snakket om de væsentlige ting i arbejdsmiljøet og i planlægningen af arbejdsopgaverne. Tidligere var det mere tilfældigt, om man nu også fik vendt alle de ting, der havde betydning for arbejdsmiljøet på en given opgave. Samtidig er der også tilknyttet nogle eksterne konsulenter, som er med til at skubbe processen, så vi får nogle deadlines, som vi skal forholde os til. På den måde fungerer det super-godt for os, siger han.
Moos Byggeri har søgt og fået tildelt de to forebyggelsespakker "Planlægning og koordinering" samt "Tunge løft".
Den nyeste pakke
Den nyeste forebyggelsespakke til bygge- og anlægsbranchen skal hjælpe til med at reducere antallet af ulykker. Den handler blandt andet om, hvordan man skaber en professionel virksomhed også når det gælder sikkerhed.
Når BAR-BA i de kommende uger tager på kampagneturné landet over handler det også om at udbrede kendskabet til forebyggelsespakkerne.
- Jeg var på det første af informationsmøderne på Bornholm, og her var der en mester, der helt klart syntes, at der var godt styr på arbejdsmiljøet i virksomheden, og derfor havde han ikke det store behov for at søge en forebyggelsespakke. Men da han først havde hørt et par indlæg på mødet og set nogle af filmene, så var han pludselig blevet meget mere interesseret i at søge en pakke til virksomheden. Jeg tror, at de fleste deltagere på møderne vil få den samme oplevelse, siger Freddy Hansen, arbejdsmiljøkonsulent i Byggegruppen i 3F.
Konkrete værktøjer
Ligesom Steffen Moos har også tømrermester Mads Stadsgaaard fra Langå ved Randers fået tildelt forebyggelsespakken "Planlægning og koordinering".
Mads Stadsgaard har haft det ulykkesforebyggende perspektiv for øje. Det har blandt andet udmøntet sig i en række konkrete værktøjer og skemaer, som medarbejderne bruger konsekvent i forbindelse med opgaverne.
- Det gør blandt andet, at alle tænker sig grundigt om - inden de begynder at bygge. Det er godt for både arbejdsmiljøet og for økonomien, siger Mads Stadgaard.
Samtidig får medarbejderne hver anden måned - en kontant belønning på 3.000 kroner til personaleklubben og sociale aktiviteter, hvis de har et anmærkningsfrit arbejdsmiljøskema.