Genopretningsbehov i København stiger
Københavns Kommune står med et kæmpe genopretningsbehov på infrastukturen, der ifølge nye beregninger er steget med 705 mio. kroner
Det fremgår af den årlige rapport ‘Et løft til vejene’, der giver en status på byens infrastrukturelle tilstand. Rapporten er udarbejdet af Teknik- og Miljøforvaltningen på baggrund af den aktuelle viden om infrastrukturområdet.
Blandt andet står der i rapporten at:
- Nedslidte veje og broer vil på et tidspunkt miste deres trafikale funktion og dermed give alvorlige svigt i byens fremkommelighed. Dette er der endnu kun få eksempler på, og et af genopretningsprogrammets formål er netop at forhindre dette. Men det vil give store fremkommelighedsproblemer i de kommende år, hvis der ikke gennemføres en genopretning af vejområdet i København.
Klippe snore over
Hvor cykelstiernes tilstand konkluderes at være god, så står det straks værre til på Hovedstadens kørebaner, der har et ufinansieret genopretningsbehov på 1,3 mia. kroner.
Derfor undrer det medlem af Borgerrepræsentationen for de konservative, Jakob Næsager, at der ikke under de seneste budgetforhandlinger var politisk flertal for at afsætte flere penge til vejene.
- Jeg synes Københavns Kommune efterlader en form for vedligeholdelsesgæld til de fremtidige generationer. Det, synes jeg, er hensynsløst. Vi har en overborgmester, der hellere vil bygge nyt og klippe snore over, end han vil vedligeholde. Det er husmoderlogik, at det man har skal fungere, før man investerer i nyt, siger Jakob Næsager.
Et andet sted, hvor det halter i København er i forhold til genopretningen af byens signalanlæg. Her fremgår det af rapporten, at de nedslidte signalanlæg har været med til at give svære fremkommelighedsproblemer, og at der fortsat mangler finansiering.
- Vores lyskryds er nedslidte og brænder ofte sammen og starter køer. Det er et bevis på, at de kører til det yderste, inden de bliver skiftet ud. Lyskryds må derfor have første prioritet, og dernæst må vi løfte de mest trafikerede veje som Åboulevarden og Amagerbrogade. Jeg vil også gerne være med til at sætte flere penge af til cykelstierne, men vi skal ikke anlægge nye, før de gamle er i orden, siger Jakob Næsager.
Overdrevne tal
For SFs Iben Rathje, der også sidder i Borgerepræsentationen, synes tallene fra rapporten overdrevne.
- Beregningerne går på, at man har det perfekte vedligehold på alle veje - også selv om en vej ikke bruges. For mig giver den kun mening at vedligeholde de store veje, hvor der fragtes varer og kører busser, på højeste niveau. Andre veje - for eksempel i boligområder hvor vejene primært bruges til parkering, giver det ikke menig af have den perfekte vedligeholdelse. Derfor er tallene overdrevne, siger hun.
Iben Rathje understreger, at kommunens investeringer i cykelstier skyldes et politisk ønske om, at folk skal cykle og ikke køre bil. Hun er derfor ikke enig i kritikken af at der ikke bør anlægges nye cykelstier før de gamle er renoveret.
- Vi ønsker ikke, at flere folk skal køre bil, og derfor er det ikke nødvendigt at vedligeholde alle veje. Det vigtige er, at vi bliver ved med, at investere i cykelstier, så flere kan cykle. Trafikken skal fremover indrettes efter cyklisterne og den kollektive trafik, siger hun.
