Få kommuner mangler klimatilpasningsplaner
Størstedelen af landets kommuner er færdige med at lave deres klimatilpasningsplaner, få mangler, men der er stor forskel på, hvor konkrete planerne er
Ifølge en opgørelse fra Naturstyrelsen er 83 kommuner i mål, mens de sidste er i fuld gang med arbejdet, der forventes færdigt inden årsskiftet.
Regeringen og kommunerne indgik i 2012 en aftale om, at kommunerne skulle løfte investeringerne i klimatilpasning på spildevandsområdet med 2,5 mia. kroner i 2013. Aftalen medførte samtidig, at alle kommuner skal gennemføre en risikokortlægning og udarbejde kommunale klimatilpasningsplaner. Og det er det arbejde, der snart er færdigt.
- De kommuner, der ikke er færdige, bliver klar med klimatilpasningsplanerne inden for de næste par måneder. Der er ikke nogen kommuner, der ikke er i gang. Forsinkelserne skyldes blandt andet, at nogle kommuner ikke har kunnet få fat på konsulenter; andre har manglet digitale data, og andre ønskede bare lidt mere tid, siger landskabsarkitekt i Naturstyrelsen, Lone Jansson.
Alle bidrager til indsats
I den aftale, der i 2012 blev indgået mellem regeringen og de danske kommuner understreges det, at klimatilpasningsindsatsen ikke kun skal løftes af kommunen.
Aftalen lægger således op til, at alle dele af samfundet bidrager til indsatsen for at klimatilpasse Danmark. Håndteringen af klimaudfordringen kræver samarbejde på tværs af myndigheder, organisationer, virksomheder og borgere, uanset om opgaven drejer sig om vedligeholdelse af eksisterende veje, kystbeskyttelse, byggeri eller fremtidige investeringer i ny infrastruktur.
Niels Philip Jensen, konsulent i Kommunernes Landsforenings kontor for teknik og miljø, har været med til at arrangere en række arrangementer for Kommunernes Vandsektornetværk - et initiativ der har givet kommunerne mulighed for at drøfte arbejdet med klimatilpasningsplanerne med hinanden.
Han fortæller, at der er stor forskel på de færdige klimatilpasningsplaner.
- Graden af konkretisering afhænger af, hvor meget den enkelte kommune vidste i forvejen. Hvis en kommune før har været ramt af kraftig regn og derfor har skulle forholde sig til klimaændringerne, så er det lettere og hurtigere at nå frem til en strategi - for andre er det hårdt benarbejde helt fra bunden - og der er man typisk ikke kommet så langt, siger han.
For de kommuner, der er færdige med deres strategi, bliver næste skridt, at omsætte planerne til konkret handling. Det skal ske i samarbejde med andre aktører, forklarer Lone Jansson.
- Alle skal løfte opgaven, men det er kommunen, der har det koordinerende ansvar. Det vigtigste er, at begynde de steder, hvor der er risiko for oversvømmelse. Her skal både borgere, erhvervsliv og kommune sammen tage ansvar for at sikre, at eksempelvis kældre er ryddet for ting eller at lave højvandslukker, siger hun.
Nyt midtjysk samarbejde
I Region Midtjylland er der hjælp at hente for de kommuner, der ikke er færdige med deres klimatilpasningsplaner.
Her skal et nyt netværkssamarbejde med midler fra Region Midtjylland hjælpe landets kommuner og forsyninger i gang med indsatsen med at beskytte sig mod skader efter regn.
Ifølge projektleder på Regionens netværksinitiativ, Henning Laursen, har samarbejdet de rette kompetencer til at føre kommunernes planer videre til konkrete indsatser.
Han peger især på parternes erfaring med succesfuld klimatilpasning som en vigtig faktor.
- Parterne har med klimaprojektet i Låsby bevist, at de har, hvad der skal til for at gennemføre et klimaprojekt med succes. De erfaringer er uvurderlig viden, som de har omsat til værktøjer, der kan skabe stor værdi hos landets øvrige kommuner og potentielt også uden for landet grænser, siger han.
Regionens initiativ, der bærer navnet Klimatoriet har foreløbig været i dialog med en række jyske forsyninger og kommuner, og her har hjælp til borgerinddragelsesdelen vist sig at være en af de store udfordringer.
