Love bør kun træde i kraft to gange årligt
Med et nyt udspil vil Venstre lette byrderne for erhvervslivet. Det skal blandt andet ske ved to årlige implementeringsdatoer for ny lovgivning
Det mener Venstre, der i dag præsenterer et nyt erhvervspolitisk udspil.
Danske virksomheder har alt for meget bøvl med at holde øje med, hvilke love og regler, der træder i kraft og hvornår. Venstre foreslår derfor, at der indføres to faste årlige implementeringsdatoer for erhvervsrettet lovgivning.
- Det vil betyde, at virksomhederne er fri for hele tiden at skulle holde øje med implementeringsdatoer. Hvis der er to faste datoer, kan virksomhederne bedre indstille sig på de nye regler og hurtigt få dem implementeret, siger Venstres erhvervsordfører, Kim Andersen.
Varsle lovændringer
Partiet ønsker desuden, at myndighederne i god tid forinden ikrafttrædelsen skal varsle lovændringerne, så erhvervslivet kan forberede sig på de nye vilkår. Det vil også lette de offentlige myndigheders informationsopgave, når der ligger faste datoer for ny regelimplementering.
Venstre har søgt inspiration i Holland og Storbritannien. Her har man med succes indført faste tidspunkter for indførelse af ny erhvervsrettet lovgivning og EU-Kommissionen anbefaler derfor, at flere medlemslande indfører faste datoer for ny erhvervsrettet lovgivning.
Lars Magnus Christensen, chefkonsulent i Håndværksrådet, synes at forslaget giver god mening.
- En del virksomheder vil kunne spare omkostninger til ekstern konsulentbistand, hvis det kun er to gange om året, at nye regler træder i kraft. Desuden risikerer man ikke at misse en implementeringsfrist. I dag bliver lovgivning somme tider implementeret på kort tid, og det bliver virksomhederne tit fanget i. Det her er en klar byrdelettelse, siger han.
Nyt uafhængigt råd
Med det politiske udspil foreslår Venstre også, at et uafhængigt råd fremover skal vurdere de erhvervsøkonomiske konsekvenser af ny lovgivning og regelforenkling. Rådet skal bestå af folk med indsigt i områder som nationaløkonomi og virksomhedsdrift.
- Vi vil vide mere om, hvad der er af konsekvenser for de danske virksomheder, når der vedtages nye politiske tiltag. Fokus skal være på, hvad et givent tiltag betyder for virksomhedernes evne til jobskabelse og for deres økonomi. Hele formålet med udspillet er at gøre det lettere at drive virksomhed. Vi er kommet bagefter, og det skal vi have rettet op på igen, siger Kim Andersen.
I Håndværksrådet er man glad for, hvis man fremover kan få mere nuancerede beregninger forud for politiske initiativer.
- Det er noget vi ofte har ønsket os. Der kan være en tendens til, at man får embedsapparatet til at komme med de vurderinger, der passer ind i den politiske dagsorden. Derfor er et uafhængigt råd en rigtig god og sund idé, siger Lars Magnus Christensen.
Både lande som Holland, Sverige, Storbritannien og Tyskland har de senere år iværksat en målrettet indsats for regelforenkling - blandt andet ved at oprette uafhængige råd med fokus på regelforenkling, der laver systematiske konsekvensvurderinger af ny lovgivning.
