Når udbud bliver store
Men det er jo konkurrencen, og de, der har fået chancen, er tilsyneladende også gået ind i arbejdet med stor vilje og lyst til at penetrere det meget avancerede system, som der vitterligt er tale om.
Det er bestemt ikke blevet lettere at være virksomhed. Det stiller store krav at kunne deltage i udbud på dette niveau, som måske nok er vejen frem, men som jo også koster dyrt for virksomhederne at deltage i.
Den netop afholdte konkurrence har også vist, at der nu tegnes et noget andet billede af sammensætningen af de virksomheder, som i de kommende år skal stå for arbejdet med at vedligeholde statsvejnettet i Danmark.
Men det er reelt nok svært at forudsige gevinsten, for den kan først tages hjem, når arbejdet skal i udbud igen om føje år.
Indtil da må man regne med, at det er det rigtige man har gjort.
Udviklingen viser, at det ikke bliver lettere i fremtiden at være virksomhed, hvis man ikke er i stand til at være med, hvor det sker. Man skal som virksomhed være i stand til at stille med det nødvendige mandskab, og ikke mindst den nødvendige viden for at kunne deltage.
Det betyder igen en vis størrelse, og selv nogle af de større virksomheder har fundet det nødvendigt at slå sig sammen for at finde de nødvendige ressourcer til at kunne byde ind.
Spørgsmålet er også, om 14 procent under bygherrerammen i besparelse så er tilstrækkeligt og ambitiøst nok. Også det kan kun tiden vise,
Men det er også et modigt projekt. Kan man styre kompleksiteten og måske i virkeligheden gøre et svært projekt mere overskueligt, kan det jo være en udmærket vej at gå.