Et ja gavner byggeriet
Det er svært at få øje på ret meget negativt ved en fælles EU-patentdomstol. Det mener både Dansk Byggeri, DI og Håndværksrådet, der alle anbefaler et ja, når der er afstemning i maj
Spørger man Dansk Byggeri, DI og Håndværksrådet, så er der store fordele for erhvervslivet, hvis vi tilslutter os en europæisk patentdomstol.
- For alle virksomheder, der arbejder med innovation og udvikling, er det her en fordel. Det gør, at vi får en enklere adgang til at få sikret patenter, og det har betydning for interessen for at udvikle og investere i nye produkter. Det, at vi får et stærkt europæisk hjemmemarked, gør, at vi får flere muligheder for at beskytte udviklingen af nye produkter. Uanset erhverv er det her en kæmpe fordel, siger direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen, der ikke kan se andre ulemper ved domstolen, end risikoen for, at den ikke bliver stemt igennem.
Nye muligheder
I byggebranchen kan patenter eksempelvis gælde på betonområdet og på klima- og energiområdet, hvor der udvikles nye typer af vinduer, isolering og ventilationssystemer. Desuden kan renoveringsmetoder også patenteres.
Heller ikke Lars Holm Nielsen, chefkonsulent i DI’s erhvervsjuridiske afdeling, kan se ulemper ved at tilslutte sig domstolen.
- Danske virksomheder er meget innovative og derfor flittige brugere af patentsystemet, og de vil derfor have gavn af, at være med i en fælles domstol. For eksempel er vinduesproducenter dygtige til at patentere i deres udvikling af miljø- og klimateknologier eksempelvis i arbejdet med isolering og sollys. På byggeområdet er danske virksomheder gode til at finde nye løsninger, og med den her domstol vil man nemmere og billigere kunne beskytte sine opfindelser - det er især en fordel for små og mellemstore virksomheder. Jeg ser ingen ulemper, kun nye muligheder og derfor håber jeg på - og anbefaler - et ja, siger Lars Holm Nielsen.
Ja-siden svækket
Det er dog langt fra givet, at det bliver et ja til maj. Den sidste tids debat om børnecheck, dagpenge og andre velfærdsydelser til EU-borgere, som kun har været i Danmark i kort tid, har svækket ja-siden.
En måling foretaget af A&B Analyse for Altinget.dk viser, at fra januar til marts i år er opbakningen til patentdomstolen faldet fra 54 til 47 procent. Samtidig er modstanden steget fra 20 til 25 procent.
Da der er tale om suverænitetsafgivelse, hvis EU-patentdomstolen fremover skal afgøre danske sager om krænkelser af patenter, kræver det ifølge grundloven en folkeafstemning eller fem-sjettedels flertal i Folketinget, hvis regeringen vil tilslutte Danmark den nye EU-patentdomstol.
Da der i efteråret ikke var det nødvendige flertal i Folketinget, skal vælgerne derfor til stemmeboksene. Efter reglerne i grundloven, vil det dog kræve, at mindst 30 procent af de stemmeberettigede stemmer nej, hvilket kræver, at stemmeprocenten kommer over de 60 procent, hvis lovforslaget skal falde.
Hurtig behandling
Hos Håndværksrådet anbefaler chefkonsulent Jeppe Rosenmejer et ja, selv om han også ser ulemper ved domstolen.
- Alt der gør det lettere og billigere for erhvervslivet at beskytte rettigheder er positivt. Reglerne omkring håndhævelsen er ikke helt lagt fast, men som det ser ud nu, så vil man undgå langstrakte patentsager. I dag kan virksomheder spekulere i at trække en patentsag ud med håb om, at modparten opgiver ævred. Det er derfor en sympatisk tankegang, at der fremover skal være en hurtig behandling. Men det kan også være et problem, at det skal gå så hurtigt, da det kan være svært at stykke et ordentligt forsvar sammen på så kort tid, siger han.
To-instans domstol
Den fælles patentdomstol etableres som en specialiseret to-instans domstol på mellemstatsligt grundlag. Alle sager føres foran multinationalt sammensatte dommerpaneler med dommere, som har ekspertise inden for patentområdet. Domstolen vil få sit hovedsæde i Paris og have specialiserede afdelinger i München og London.
Dommerne i patentdomstolen bliver udpeget af et udvalg, der består af patentdommere og patentagenter. En dom ved EU’s patentdomstol kan ikke ankes.
