God og dårlig ledelse
Et af tidens store emner er ejerledelse, og der er meget fokus på, hvordan man konverterer en ejerledet virksomhed til en ny og dynamisk ledelsesform.
En ejerledet virksomhed kan dog sagtens være både dynamisk og veldrevet, og det kan i virkeligheden være en meget stor del af drivkraften og dynamikken i en virksomhed, at der er en stærk frontfigur.
Problemerne opstår, når der skal være et generationsskifte i en virksomhed. Når en ældre ejerleder har svært ved at give slip, eller har kørt for længe med sin nuværende ledelsesform, og for sent får planlagt, hvad der skal ske, den dag ejerlederen ikke længere er i virksomheden.
Der er utallige eksempler på, at det er gået galt, men der er heldigvis også gode eksempler på en grundig planlægning af et generationsskifte, der forløber fint, og hvor der performes flot af næste og velforberedte generation.
I tilfældet med Pihl & Søn gik det desværre ikke så godt, og set i bakspejlet så var problemet måske i virkeligheden primært, at Søren Langvad ikke i tide slap tøjlerne, så andre kunne komme til. En dynamisk ledelse indsat en årrække tidligere ville formentligt kunne have hindret at virksomheden kom ud i det voldsomme uføre, som førte til dets endeligt.
God ledelse er essentielt for en virksomhed, der i princippet altid skal leve op til sit alleryderste for at klare sig. Konkurrencen er benhård, og derfor skal ledelsen være knivskarp, og det stiller store krav til såvel personlighed som kompetencer.
I Pihls tilfælde kunne man i rigtigt mange år overleve og leve godt af dygtige lederkomptencer ude på byggepladserne. Her var altid folk af den rette støbning til stede - folk som ikke var bange for at gå forrest. Men det er faktisk ikke nok i dag.
Der skal ikke kun være styr på projekterne, men der skal også være økonomisk overvågning, risikovurdering og en løbende tilpasning af kapacitet.
